Stomiforeningen COPAs forum

Hej Jeg hedder Dennis og er 20 år
Den 24 maj 2007 blev skæbnesvanger for mig, jeg var på vej på arbejde og blev pludselig ramt af en lastbil (Højresving) Jeg trillede rundt og jeg endte under lastbilens hjul. Alt var et stort smertehav og jeg sad fast, heldigvis kom falck hurtigt og hjalp mig fri. Jeg blev kørt på sygehuset, blev straks lagt i narkose og opereret. Først 10 dage efter vågnede jeg op, de havde lagt mig i koma, for de kunne ikke smertedække mig. Da jeg vågnede op fik jeg at vide at mit bækken var smadret i mange stykker og sat sammen med et stativ, som jeg skulle have på i 3 mdr. Desuden var min lukkemuskel i tarm og urinrør ødelagte, så jeg var udstyret med både topkateter og stomi. Mit underliv , mave og lår var et åben sår så jeg skulle have hud lagt på fra begge mine ben.
Jeg blev udskrevet 7 mdr. efter ulykken.
Jeg er begyndt genoptræning og er begyndt at gå igen, selv om det ser lidt sjovt ud og ikke særligt langt. Jeg har fået at vide at topkateteret og stomien, må jeg lære, at leve med, da der ikke findes en operation for mig.
Tro nu ikke, at jeg sidder og har ondt af mig selv, nej jeg prøver at finde det positive i livet. Og fokuserer på det jeg kan. Jeg har endda troen, på at, der findes en kæreste til mig, der kan acceptere, at min krop ser ud som den gør Og at jeg ikke kan lave børn på normal vis.
Pas på jer selv knus fra Dennis !!!!

Velkommen til forummet.

Jeg er dybt imponeret over din positive hilsen, og det er godt nok rigtigt livsbekræftende ,at lære dig at kende gennem din præsentation og høre hvordan du ser fremad.
Jeg kan jo regne ud at du har ligget på sygehuset næsten til Nytår, og nu er igang med genoptræning, det er drøjt men med den indstilling, skal du nok komme til at gå igen og finde en kæreste. Du må meget gerne skrive lidt om, hvor du henter dine kræfter henne, så det kan inspirere andre.

Har du brug for råd omkring stomien, så skal du endelig spørge løs, så er vi mange der sikkert kan give dig gode råd.

Hej Dennis,
velkommen til forummet. Det er noget af en omgang du er i gang med, men det tyder på du er gjort af det rigtige stof og er godt på vej til at komme igen. Hæng i, og ja, der er en sød pige til dig derude et sted, og jeg er overbevist om, at du nok skal finde hende (hvis hun ikke finder dig først) Held med det.

Det var dejligt at få respons tilbage, Jeg må indrømme at det er først, da jeg blev udskrevet at jeg begyndte at få min livsglæde igen. På sygehuset var jeg ved at rende ind i en depression, jeg følte at jeg ikke havde noget privatliv og at min krop var hvermandseje. Desuden lå jeg på en afdeling der kun havde forstand på knogler, så jeg lå mange gange og havde enormt ondt i blæren fordi kateteret var stoppet, først efter mange timer, fik jeg skiftet kateteret, så når jeg havde ondt , gav de mig noget stærkt smertestillende i stedet for at, skifte kateteret. stomien havde de heller ikke meget forstand på, så når jeg havde haft diare, havde jeg det over det hele ( lækkert) Jeg kunne jo ikke selv skifte på det tidspunkt.
Heldigvis er det fortid, og jeg prøver at komme videre. Jeg har lige skiftet min lejlighed ud med en der ligger i stuen, da den jeg havde før lå på 1 sal. og jeg vil altid have svært ved at gå i mange trapper.
Jeg er glad for at have fundet et sted hvor man kan skrive med ligestillede, for det har jeg haft rigtig meget brug for. Jeg håber også at komme i kontakt med andre unge, der har prøvet, hvad det vil sige, når livet ikke bliver som man havde regnet med.
god weekend til alle !!!!

Hej Dennis...ja jeg synes også du er super sej.Du skal nok komme langt med din optimisme og positivitet.
Godt du kom hjem fra hospitaltet...det kan godt være ret deprimerende,og især med det du var ude for.
Vil bare hilse dig velkommen her!:)

Jeg har også stomi,og har en kæreste der bare synes,at den er en del af mig,skønt!
Så jo du kan finde en sød pige,som vil elske dig for den du er...også din stomi:)

Hilsen Gitte

Hej Dennis.
Din historie er stort set identisk med min. For snart to år siden blev mit bækken også knust af en højresvingende lastbil og min lukkemuskel blev ødelagt og jeg vågnede op med en stomi. Jeg havde kateter i lang tid og da de tog det ud var de heller ikke sikker på om om jeg kunne holde på vandet. Men i modsætning til dig kunne jeg det. dog er min blærekapacitet ikke så stor mere. Men ellers har vi en del tilfælles. Har også haft stativ i bækkenet og fået transplanteret en del hud. I dag to år efter går jeg pænt og bruger kun krykke når jeg er med offentlig transport. Det har været en lang sej kamp med masser af træning og en del psykiske ting der skulle bearbejdes men som tiden går bliver det en mindre og mindre del af hverdagen. Det sværeste for mig har været at acceptere min krop og har også konstant de samme tanker mht kærester. Det lyder som om du er rimelig afklaret med din situation men man kan jo få dårlige dage så hvis du har brug for at spørge om noget der ikke er stomirelateret er du velkommen til at skrive til min email (malene1984@hotmail.com).
Hilsen Malene

Hej Dennis.

Godt du har din optimisme. Det er en svær alder at få stomi i.
Jeg er selv 19 år og fik stomi da jeg var 12.
Jeg har startet en ungdomsgruppe op i København, men der er ikke så mange ture i øjeblikket, da jeg selv døjer med smerter for tiden.
Vil meget gerne snakke med dig hvis du er interesseret i det. Min mail er stinesteffensen1988@jubii.dk.

Hilsen Stine Steffensen

Hej Dennis

Jeg ved godt det er et gammelt indlæg, men måtte lige kommentere. Jeg håber selvfølgelig du er kommet endnu længe og lever livet på fuld knald.

Jeg ville bare skrive at jeg blev meget rørt over dit indlæg og din positive indstilling. Den er meget smittende!

Hej Dennis,Gitte og Stine.
Hvor er i nogle dejlige mennesker. Min kæreste har lige fået stomi,men det er kun for en periode samtidig har han også fået topkateter.
Jeg har været meget spændt på hvordan han ville tage det,men det er forbavsende,så godt han har modtaget det.
Jeg har lige læst om jer,jeg synes i er nogle fantastiske unge mennesker i skal nok få noget ud af livet og ja, der er en kæreste til jer der ikke har nogen endnu.

Vov det halve øje!
Spænd din spændetrøje.
Tro at det kan nytte,det du gør og det du vil.
Gå i lag med livet.
Intet,det er givet
Livet,det er herligt.
I er noget særligt.
Længe leve lysten, til at være til.
Hilsen Margrethe