Et nyt liv

Her kan du præsentere dig selv
Forumregler
Her kan du præsentere dig selv for de andre brugere af forummet. Vil du møde andre med stomi, så deltag i arrangementerne hos din lokalforening
Steen Samuelsen
Indlæg: 355
Tilmeldt: 13. sep 2007 14:39
Årgang: 1947
Stomi siden: 2007
Geografisk sted: Fredericia

Et nyt liv

Indlægaf Steen Samuelsen » 13. sep 2007 17:26

I over ti år har jeg døjet med CU, behandlet med Asacol uden virkning, reguleret med prednisolon når CU var meget aktiv og endelig behandlet med Remicade som virkede, men ikke nok, da både endetarm og sidste af tyktarmen var omdannet til arvæv som ikke kunne holde på indholdet.

I foråret blevj eg tilbudt en stomioperation, og efter moden overvejelse og flere samtaler med lægen, valgte jeg ileostomien og fjernelse af hele tyk- og endetarm (tag det hele til halv pris).

Jer har haft god tid til at indhente oplysninger om operation og et liv med stomi, så jeg var også mentalt forberedt, da jeg mødte på sygehuset i slutningen af august måned. Allerede et par dage efter operationen kunne jeg på sygehuset mærke, at der var et nyt liv på vej, hvor jeg ikke hele tiden skulle være toiletfikseret. Jeg fik en god systematisk oplæring i pleje af stomien og skift af pose og plade (2-delt) således at jeg inen udskrivning selv kunne klare det selv ( men med betryggende tilsyn af sygeplejersken).

Efter udskrivning har jeg fået "et mindre" problem med at operationssåret har åbnet sig og skal renses hver anden dag af hjemmesygeplejersken.



Nu hvor jeg går hjemme og sunder mig (jeg bliver hurtigt træt) glæder jeg mig stadig over mit nye liv og glæder mig til at kunne sætte mig i bilen og køre på motorvejen uden at skulle tænke på om jeg kan nå næste rasteplads uden at det går galt.

Jeg har allerede kontakt med den lokale afdeling af COPA og har allerede læst meget på dette forum.

Jeg er glad for den udveksling af erfaringer, der er her i forum, og jeg vil benytte mig af det, ligesom jeg også gerne vil dele mine erfaringer med andre efterhånden som jeg bliver klogere af at leve med stomi.
Med venlig hilsen ;-)

Steen

Peter Sørensen

velkommen til

Indlægaf Peter Sørensen » 13. sep 2007 19:26

Hej Steen
velkommen til, ja stomien kan være en forbedrende faktor, og give en frihed igen, din energi skal nok komme igen , det gælder om at være lidt tålmodig, man vil jo gerne ud og indhente det man har været begrænset i.
Dejligt at høre at du er glad for dette forum, det er blevet et rigtig godt sted at udveksle erfaringer, så du skal være velkommen til at øse af dine.


Tilbage til "Præsentation af brugere"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 7 gæster