Stomiforeningen COPAs forum

Lad mig først præsenterer mig.

Jeg er en fyr på de 30 der de sidste 3 år har døjet med bla. kronisk diarre og mine lukkemuskler funker heller ikke efter hensigten. Dette er ganske sikkert opstået som konsekvens af, at jeg er uddannet indenfor de danske specialstyrker (fede tider, men ikke så fedt nu).


Onsdag d. 23/8 blev jeg medicinsk opgivet, og fik tilbudt en stomi.
Jeg fandt dog aldrig ud af hvilken form for stomi der var tale om. Lige som jeg aldrig fik forklaret noget om konsekvenserne omkring stomi.


Jeg takkede nej til tilbudet, da jeg mener at den medicin jeg på nuværrende får (kodein samt opium) samt min egen vilje (stædighed), er nok til at jeg kan leve et for mig tilfredsstillende liv.


Men men men, da ingen ved hvordan i morgen bliver, og jeg ved, at når jeg får nok at tingene som de er nu, så tager jeg imod tilbuddet, ja så søger jeg lidt viden omkring de fysiske og især de psykiske, og ikke mindst de sociale, konsekvenser.

Er der nogen der kan fortælle mig hvad der sker efter man er lagt i narkosen ?

Og hvordan er det at leve med en stomi ?

Faktisk vil jeg sådan set bare gerne vide alt om hvad jeg kan blive udsat for ang. en stomi.


-Anders.

Hejsa Anders.

Jeg er en ung fyr på snart 23 år og Jeg fik selv stomi d. 26/4 iår og skal have den fjernet igen om præcis tre uger

I starten havde jeg det meget meget meget sært og var stortset helt nede i kælderen konstant, men efter noget tid finder man ud af man faktisk kan det samme som før Og hvis du er uddannet inden for de danske special styrker, så klarer du sq snildt en stomi Men det er selvfølgelig nemt nok for mig og sige

Du kan gå ind under Ileostomi sektionen her på siden og kigge lidt, det kunne tyde på det er sådan en du skal have.

Hej Anders


Det er svært at beskrive hvad der sker ,efter man er lagt i narkose.
Fordi der er forskellige operationsmetoder alt efter om det er tyndtarm eller tyktarm, midlertidig eller permanent stomi.Så selve proceduren er det bedst at få fra afdelingen der skal operere.
Hvis stomien anlægges fordi du er inkontinent,(svage lukkemuskler) er der mulighed for at det kan blive en colostomi eller ileostomi.

Inden du begynder at bestille info, er det vigtigt at du får at vide hvilken stomi man vil anlægge, der er forskelle på pasningen og bandagevalg.


På sygehuset vil man gennem stomisygeplejerske blive oplært og instrueret i at passe stomien og huden omkring den.


Men generelt laver kirurgen et snit nederst på bugen fra navle til skamben, samt et lille hul til stomien, gennem dette hul trækkes den tarm frem der skal danne stomien.

hvis det er ileo (tyndtarms) stomi, anvender man en tømbar pose fordi afføringen er tynd, er det en colo (tyktarms) stomi, anvendes lukket pose, her er afføringen normal.

begge former for stomi medfører at man mister kontrol over sin afføring, i forhold til før.

Fysisk er man i stand til, næsten 100 %, at udføre hvad man gjorde før, men man skal passe på med tunge løft, hullerne i maven giver stor risiko for brok, og så skal man selvfølgelig beskytte stomien mod slag eller tryk, ved f.eks sport. (man kan købe et skjold der beskytter).

psykisk er der stor forskel,på reaktionerne, langt de fleste påvirkes i en eller anden grad, fordi man i sagens natur får ændret sin krop, posen er synlig når man ser i spejlet, men som dagene går og man begynder at leve normalt igen, glider stomien længere væk i bevidstheden, så kommer reaktionerne mest når man står i en ny situation, (ny kæreste-nye mennesker i omklædnings rummet osv) her hjælper åbenhed og afslappethed.

Du kan med fordel bestille brochurer her på hjemmesiden, eller få kontakt til en rådgiver ved at kontakte kontoret på 57673525,og på siderne her kan du også finde en masse forskellig info og brochurer
http://www.coloplast.dk/ , http://www.convatec.dk/ , http://www.dansac.dk/ , http://www.hollister.com/ , http://stotec.dk/

Tro meget at ens liv med stomi afhænger af, hvor meget man sætter sig ind i det hele inden man får den anlagt, selvfølgelig kan der opstå akutte siturationer, hvor man ikke har den tid inden, men da er det jo man må tge den bagefter, da det som er ukendt for en jo også ofte kan vikre skræmmende.

Og lyder som om det var en god ide, at du fik en samtale mere med din læge og evt en stomisygeplejeske som kan hjælpe dig og svare på din spørgsmål omkring operation og bandagevlag osv... altså få det fyskisk/ praktiske på plads af den vej.


Og til det med narkose, så for mig var det ligesom at sove meget kort og så vågne op og pludselig var smerterne væk og jeg lå ligesom at ventede på at trængen til at skulle på toilet skulle komme, men det gjorde den jo ikke... men jeg fik jo også min ilostomi som følge af CU og efter i 2 år mere eller mindre at have levet på toilettet, såå...

Men selvom jeg var mere end klar til at få min stomi og følte mig træt men også enorm lettet over at jeg nu var smertefri, (bortset fra smerterne efter operationen, men dem ved man jo forsvinder igen) og skulle til at "leve livet"... så gik der faktisk næsten en uge for jeg selv var klar til at se på min stomi/ pose, men var heldigvis så heldig at sygehuset gav mig den tid og ikke pressede mig, men faktisk passede min stomi for mig til jeg var klar til det selv...
Og derfor skal man nok være forberedt på at selvom man tror man ved, hvordan man reagere, såå er det ikke sikkert at det bliver sådan, men når man først er kommer over den første "forhindring", såå gå det gerne nemmere med den næste.

Og livet med stomi er faktisk ikke så meget anderledes end før man fik den... der vil selvfølgelige komme en masse "første gange", f.eks svømmehal, sex osv., men hvis venter til man selv er klar og tager det et skridt af gangen så er det faktisk utrolig, så nemt det bliver efterhånden at springe ud i nye "første gange". I bund og grund handler det jo om,a t man skal få et godt forhold til sin stomi og ende med at se den som en "ven" og ikke som en "fjende"... da den jo mange gange er årsagen til at man kan gøre de ting som på et tidspunkt inden sygdom var naturlige for en.

Og selvfølgelig vil der komme dage, hvor man er træt af stomien og det hele driller, men sådan er det jo også feks at bære briller, dem kan man jo også blive fandens trætte af, hvis det f.eks regner, men derfor vil man jo ikke undvære dem, da de jo hjælpe en i hverdagen...

Og jo mere åben man er om sin stomi, har jeg erfaret, jo nemmere er det faktisk at have den, da den så bliver mere naturlig også for ens omgivelser...

Først vil jeg lige takke for jeres besvarelser.

Landet ligger sådan, at lægerne ikke ved hvad jeg fejler. Men de tror, at det har noget at gøre med, at jeg har løbet maraton 2 gabge om ugen i 14 mdr. med et blodtryk på 330/280.

Og da de ikke har en diagnose se jeg en stomi som en nødløsning.

De eneste faktiske bekrymringer jeg har, er ang. at finde en sød kæreste når jeg engang får stomien. Jeg kan se bla. her på siden, at det ikke er nemt med en stomi.

Ellers føler jeg mig totalt uinformeret. Selv da jeg var i Århus for at komme i betragtning til en pacemaker til lukkemusklen fik jeg intet svar. Det eneste de kan sige er stomi stomi stomi, eller vi sender en mail til den afdeling der har bestilt undersøgelsen hvorefter de vil informere dig, hvorefter jeg intet hører.
Jeg tager ikke afstand fra en stomi, men jeg er begyndt at tage afstand til mave/tarm-læger. Jeg ved sgu ikke om de er for travlt optaget af kærftpatienter pga. regeringen. Det føles mange gange sådan.

Jeg er skam også sikker på at jeg nok skal klare en stomi. Men da jeg stadig har nogle gode dage engang imellem (takket være Kodein og Opiumsdråber), ja så har jeg altså stadig noget at se frem til, og derfor er jeg ikke klar til stomien endnu.

Samtidig er jeg klar over, at den dag hvor intet hjælper også kommer engang ude i fremtiden, hvorefter jeg så vil tage imod lægernes tilbud.


-Anders.

hyggetrolden skrev:Først vil jeg lige takke for jeres besvarelser.

Landet ligger sådan, at lægerne ikke ved hvad jeg fejler. Men de tror, at det har noget at gøre med, at jeg har løbet maraton 2 gabge om ugen i 14 mdr. med et blodtryk på 330/280.

Og da de ikke har en diagnose se jeg en stomi som en nødløsning.

De eneste faktiske bekrymringer jeg har, er ang. at finde en sød kæreste når jeg engang får stomien. Jeg kan se bla. her på siden, at det ikke er nemt med en stomi.

Ellers føler jeg mig totalt uinformeret. Selv da jeg var i Århus for at komme i betragtning til en pacemaker til lukkemusklen fik jeg intet svar. Det eneste de kan sige er stomi stomi stomi, eller vi sender en mail til den afdeling der har bestilt undersøgelsen hvorefter de vil informere dig, hvorefter jeg intet hører.
Jeg tager ikke afstand fra en stomi, men jeg er begyndt at tage afstand til mave/tarm-læger. Jeg ved sgu ikke om de er for travlt optaget af kærftpatienter pga. regeringen. Det føles mange gange sådan.

Jeg er skam også sikker på at jeg nok skal klare en stomi. Men da jeg stadig har nogle gode dage engang imellem (takket være Kodein og Opiumsdråber), ja så har jeg altså stadig noget at se frem til, og derfor er jeg ikke klar til stomien endnu.

Samtidig er jeg klar over, at den dag hvor intet hjælper også kommer engang ude i fremtiden, hvorefter jeg så vil tage imod lægernes tilbud.


-Anders.

Hejsa Anders
Kan godt forstå dine frustrationer og tanker over det valg du står for. Det ville være mere underligt hvis ikke de var der!!!

Jeg har været i narkose en del gange efterhånden. Ca. 25 gange sidste år og ca. 15 gange i år - indtil videre... men jeg tror det er meget forskelligt hvordan folk reagere på det. Nogle kan jo ikke så godt tåle det og kommer til at kaste op. Men, det tror jeg nu ikke du behøver at blive bange for. Du blir kørt ned på operations stuen hvor der venter dig en masse søde sygeplejersker. De skal have dit navn og personnummer. De snakker med dig alt imens du for sat blodtryksmåler, dimser der kan måle dit hjerte og får lagt drop. Når alle er klar gir de dig først noget smertestillende, som får dig til at blive rundtosset! Dernæst selve narkosen og så går der ikke mange sekunder før du sover. Du vil ikke ligge mærke til noget som helst.... du vågner på opvågningstuen hvor personalet der vil sørge for du ingen smerter har og giver dig mad og drikke. Du vil højst sandsynlig føle dig grogget og svimmel - som om du har haft en ordenlig skid på *G* De måler løbende dit blodtryk, og når du er vågen nok, kommer du op på din egen stue igen. At få stomi er en stor operation, så du er klart nok ikke på toppen lige efter! Men det ER til at komme igennem, så jeg sys ikke du skal frygte det. Tænk på... hvis stomien vil gøre dit liv bedre, så vil jeg kun anbefale det. Uden tvivl... det er ikke sjovt hvis du skal have de problemer resten af dine dage... og tænk hvis du kan blive medicin fri?

Ang. at finde en kæreste.... der har været flere emner omkring det har på copa som du kan finde i forummet, men sys ikke du skal gå og tænke over det... der er en til os allesammen. Der er mange piger som ikke ser det som et problem.

Skriv endelig hvis du er i tvivl om andet...