Side 1 af 1

Ny her på stedet

: 30. apr 2007 20:19
af Margit
Her kommer et HEJ fra en,der er ny her!
jeg hedder Margit, er 57 år, gift og har to voksne børn - en datter på 28 og en søn på knap 21, som stadig bor hjemme. Jeg bor i lejlighed i Århus C, men nyder fritiden i vores sommerhus på Mols.
Jeg fik konstateret kræft ved endetarmen for lidt over et år siden, var i strålebehandling sidste sommer og blev efterfølgende erklæret rask. Fik så desværre et tilbagefald, og denne gang var en operation nødvendig.Fik i slutningen af februar lavet en rectus-abdominiis-flap operation, altså fjernet endetarmen og transplanteret et stykke mavemuskel derned - og altså også en colostomi.
Det er heldigvis gået godt, og jeg er blevet helt gode venner med Tommy, min stomi. Selvfølgelig er der småting ind imellem der "driller" lidt,men sådan alt i alt...Jeg meldte mig ind i COPA , da jeg fik at vide jeg skulle opereres, og glæder mig til at lære nogle fra lokalforeningen at kende ved kommende arrangementer.
Jeg har lyst til at fortælle at jeg har løst et af mine "tøj-proplemer" på følgende måde: bukser med talje der gik lige hen over stomien, har jeg syet en ribkant i - på samme måde som en trøje, der kan åbnes - og lukker dem med velcro. Det kræver ikke den helt store syeksamen, men måske et par stærke mandfolkehænder til at fjerne evt. patentknapper, og det ses ikke når man har en bluse udover!
Margit

Re: Ny her på stedet

: 4. maj 2007 09:10
af TC
Hej Margit
Velkommen i de stomiopereredes rækker. Håber du må få stor glæde af COPA. Det er godt at komme sammen med andre i samme situation, man kan få snakket og grinet sammen.
Dine ideer omkring tøj er gået rent ind! Det er nemlig tit et problem med alle de her bukser med lave taljer, men jeg vil prøve dit forslag.
Held og lykke fremover.
TC

: 6. maj 2007 22:40
af Belle
Velkommen Margit og Tommy

Kærlig hilsen Belle og Knud

: 10. maj 2007 14:45
af maiken
Hejsa Margit
Et lidt forsinket velkommen til Copa
Håber du får ligeså megen glæde af forummet, som jeg selv har haft...

Kærlig hilsen Maiken
www.antlia.dk