nyopereret ileostomist
: 10. feb 2013 21:39
Hej herinde.
Først en stor tak til alle jer, der ivrigt skriver herinde... Jeg har flittigt læst mange af jeres indlæg selvom datoen var blevet lidt gammel, og det har hjulpet mig meget at læse om alle I andre, jeres problemer i hverdagen og hvad der er virket for jer - I er blevet brugt i min forberedelse, selvom jeg har måttet sande, at man ikke kan forberede sig fuldstændigt til livet efter en stomi operation før bagefter, når man "står med det hele mellem hænderne"...
Jeg er en ung kvinde på 30 år, som bor i Midtjylland sammen med min mand og vores yderst forkælede, men ganske uopdragne hund, Eddie.
For 10 år siden fik jeg konstateret MC, som kostede mig min tyktarm for 8 år siden pga. for aggressiv betændelse, hvor intet medicin tilsyneladende havde nogen virkning. Dengang blev jeg "truet" med en midlertidig stomi, men da jeg vågnede op fra operationen kunne jeg konstatere, at det ikke var blevet tilfældet alligevel. Min kirurg forklarede mig, at fordi min tyndtarm og resten af endetarmen så friske og lyserøde ud, valgte de at sy dem sammen uden stomi. Det var jeg naturligvis utrolig glad for på daværende tidspunkt.
Efter operationen var jeg både medicin- og symptomfri, så da der var gået et par år, havde jeg nærmest glemt at jeg havde en kronisk sygdom. Det varede så lige indtil for 4 år siden, hvor jeg måtte lade mig indlægge på medicinsk afdeling med svære smerter pga. opblussen i MC, denne gang i det nederste af tyndtarmen. Denne gang kom jeg på Imurel med det samme, og det var heldigvis nok, og betændelsen har siden da kunnet holdes nede medicin, og jeg mærker egentlig ikke noget til sygdommen hvad angår mavesmerter.
Men fordi jeg i mange år ikke har haft min tyktarm, og derfor har haft mere eller mindre diarré hver dag...mange gange om dagen, forandredes min hud omkring lukkemusklen, og smerterne tog til igennem de seneste 3 år. Det hele blev for meget, og jeg endte med, i samarbejde med kirurgen, at forberede mig på en permanent ileostomi operation.
Denne operation blev så til virkelighed d. 28. januar på Herning Sygehus, hvor jeg fik anlagt "Leo", og fik fjernet min endetarm.
Så nu skal min nye hverdag som stomist til at begynde, og det er ikke utænkeligt, at jeg får brug for en masse gode råd fra jer "gamle" stomister...
Det blev til lidt af et indlæg, beklager... - men det virker terapeutisk at fortælle om det til "ligesindede", som kan sætte sig ind i, hvor svært sådan en forandring i hverdagen kan være.
Det skal lige siges, at jeg har en meget forstående mand, som elsker mig, pose eller ej, og en familie der støtter mig, men derfor er det alligevel dejligt at have mulighed for at bruge dette forum, hvor andre i samme situation er villige til at hjælpe hinanden.
Mvh. Louise
Først en stor tak til alle jer, der ivrigt skriver herinde... Jeg har flittigt læst mange af jeres indlæg selvom datoen var blevet lidt gammel, og det har hjulpet mig meget at læse om alle I andre, jeres problemer i hverdagen og hvad der er virket for jer - I er blevet brugt i min forberedelse, selvom jeg har måttet sande, at man ikke kan forberede sig fuldstændigt til livet efter en stomi operation før bagefter, når man "står med det hele mellem hænderne"...
Jeg er en ung kvinde på 30 år, som bor i Midtjylland sammen med min mand og vores yderst forkælede, men ganske uopdragne hund, Eddie.
For 10 år siden fik jeg konstateret MC, som kostede mig min tyktarm for 8 år siden pga. for aggressiv betændelse, hvor intet medicin tilsyneladende havde nogen virkning. Dengang blev jeg "truet" med en midlertidig stomi, men da jeg vågnede op fra operationen kunne jeg konstatere, at det ikke var blevet tilfældet alligevel. Min kirurg forklarede mig, at fordi min tyndtarm og resten af endetarmen så friske og lyserøde ud, valgte de at sy dem sammen uden stomi. Det var jeg naturligvis utrolig glad for på daværende tidspunkt.
Efter operationen var jeg både medicin- og symptomfri, så da der var gået et par år, havde jeg nærmest glemt at jeg havde en kronisk sygdom. Det varede så lige indtil for 4 år siden, hvor jeg måtte lade mig indlægge på medicinsk afdeling med svære smerter pga. opblussen i MC, denne gang i det nederste af tyndtarmen. Denne gang kom jeg på Imurel med det samme, og det var heldigvis nok, og betændelsen har siden da kunnet holdes nede medicin, og jeg mærker egentlig ikke noget til sygdommen hvad angår mavesmerter.
Men fordi jeg i mange år ikke har haft min tyktarm, og derfor har haft mere eller mindre diarré hver dag...mange gange om dagen, forandredes min hud omkring lukkemusklen, og smerterne tog til igennem de seneste 3 år. Det hele blev for meget, og jeg endte med, i samarbejde med kirurgen, at forberede mig på en permanent ileostomi operation.
Denne operation blev så til virkelighed d. 28. januar på Herning Sygehus, hvor jeg fik anlagt "Leo", og fik fjernet min endetarm.
Så nu skal min nye hverdag som stomist til at begynde, og det er ikke utænkeligt, at jeg får brug for en masse gode råd fra jer "gamle" stomister...
Det blev til lidt af et indlæg, beklager... - men det virker terapeutisk at fortælle om det til "ligesindede", som kan sætte sig ind i, hvor svært sådan en forandring i hverdagen kan være.
Det skal lige siges, at jeg har en meget forstående mand, som elsker mig, pose eller ej, og en familie der støtter mig, men derfor er det alligevel dejligt at have mulighed for at bruge dette forum, hvor andre i samme situation er villige til at hjælpe hinanden.
Mvh. Louise
