Halløj Copa

Her kan du præsentere dig selv
Forumregler
Her kan du præsentere dig selv for de andre brugere af forummet. Vil du møde andre med stomi, så deltag i arrangementerne hos din lokalforening
Jesper
Indlæg: 113
Tilmeldt: 14. jun 2011 21:23
Årgang: 1979
Stomi siden: 2008
Geografisk sted: Kbh

Halløj Copa

Indlægaf Jesper » 19. jun 2011 19:20

Hej.

Jeg er ny herinde, har egentlig mange gange tænkt på at oprette mig, men er nok ikke den bedste til at snakke om mig selv og min stomi, well, måske endda den værste. Derfor er det her heller ikke nemt for mig, har været igang et par gange, men endte med at slette og lukke siden ned.

Lidt om mig og min stomi, jeg fik den for lidt over 3 år siden, blev indlagt på Herlev med seriøse mavesmerter, vil ikke komme så meget ind på opholdet, som både var på godt og ondt, nogle søde medarbejder, andre dumme osv, i kender nok rumlen. Tilbage til mine mavesmerter, jeg blev kørt til operation med formodning om at skulle have fjernet blindtarmen, men vågnede op 6-7 timer efter med 109 klips, 4 baduner og kolostomi. Havde haft en udposning på tarmen som var bristet, det havde forudsaget betændelse i bughulen. Lægen fortalte mig at det var tæt på at være for sent, så jeg er selvfølgelig glad for at være i live, men der stopper glæden så også.

Håber Copa også har plads til en små depri ny bruger, for siden operationen er det mere eller mindre gået ned af bakke og jeg kan slet ikke kende mig selv mere, eller kan jeg. Den normalt så selvtillidsrige, sikre og succesfulde mig vendte totalt på hovedet. Jeg blev fortalt efter opp at stomien kunne ligges tilbage, men det var et stort og farligt indgreb, så de ville gerne ha jeg skulle tabe mig nogle kg, eller 30 inden de kunne foretage indgrebet. Flere gange har jeg forsøgt at gå igang og jeg har virkelig været målrettet flere af gangene til at begynde med, men der skal bare så lidt til før jeg er slået totalt ud, nederlagene er mange og enorme, ihvertfal når de omhandler ting relateret til min stomi. Føler måske jeg står i stampe samme sted, skal stadig tabe mig før de vil operere (sagde en dag på herlev de bare kunne operere, men lægen forklarede mig at gik det galt, så ville det gå rigtig galt og da jeg er far til 2 børn, så kan jeg ikke byde dem at jeg enten tager billetten eller ender som en eller anden grøntsag.)

Men tilbage til eller kan jeg, for føler lidt at jeg er nået bunden nu, psykisk, økonomisk ooog. Har mistet mit arbejde, er angst omkring mennesker som ikke lige er mine aller nærmeste, ja og stadig omkring dem har jeg det skidt, bare ikke helt så meget. specielt når stomien laver lyde, eller hvis filteret bliver inficeret så det lugter lidt, så er jeg på alvor på den, tankerne sætter turbo på oppe i hovedet og jeg går ned med et brag.

Det er når man er nået bunden at man ser lyset, sagde en klog mand her for 5 sekunder siden, sådan føler jeg det ihvertfal lidt lige nu. Håber at læse om ligesindede, få råd af samme kan hjælpe til at jeg måske ikke føler mig så alene med mit problem, skal gerne indrømme at jeg igennem at noget af det her enten finder accept i mig selv over at have stomi, eller finder styrke til at gennemføre Kur/træning som i sidste ende bevirker at jeg kan blive opereret.

Det bliv lidt meget rodet og en anelse depri at høre på, håber i kan bære over med mig.

(Føj det var hårdt og svært at skrive, men godt at komme ud med og igang med)

VH
en knap så happy stomi ejer.
/Jesper

123Mio

Re: Halløj Copa

Indlægaf 123Mio » 19. jun 2011 19:56

Kære Jesper

Selvfølgelig skal der være plads til at dele sine "depri" tanker med andre her, - og du er helt sikkert ikke alene. Men det er jo en ringe trøst. Jeg går ud fra, at du er blevet introduceret til irrigationsmetoden, som jo kan afhjælpe nogle af de gener, du beskriver ved at have en kolostomi.
Når man hænger fast i et dynd af al for megen modgang, kan det jo være svært at oparbejde det nødvendige overskud til et større vægttab. Kan du ikke få en lægehenvisning til en diætist, som kan hjælpe med vægttabet, eller findes der måske også i din kommune et sundhedscenter, som hjælper een på vej med vægttab? Vi er nok en del "herinde", der ville ønske, at vi som dig havde fået stillet i udsigt at få nedlagt stomien tilbage til formodentlig næsten helt normale forhold. Denne mulighed må virkelig være en vægttabskamp værd!! Jeg har selv set blandt mine klienter, hvorledes en målrettet og gratis indsats med gedigen hjælp fra kommunens sundhedscenter har medført massivt vægttab inden for relativ kort tidsramme. Gør det til et vigtigt projekt, - dine børn vil jo helt sikkert mærke en stor anddel af gevinsten, når du efter et større vægttab får energi og kommer af med din trælse stomi, som du beskriver ( og hvem kan ikke genkende det?) som så begrænsende for din livskvalitet.
På med vanten og pøjpøj med kampen

Jesper
Indlæg: 113
Tilmeldt: 14. jun 2011 21:23
Årgang: 1979
Stomi siden: 2008
Geografisk sted: Kbh

Re: Halløj Copa

Indlægaf Jesper » 19. jun 2011 21:14

Hej Mio, tak for dit svar som fik givet mig en reminder.

Bor i Gladsaxe, de har et forebyggelses center, som jeg skulle ha haft en tid til, men så fik jeg ny læge (fik at vide lægen skulle anvise) og så kom jeg fra det. Jeg bliver så irriteret på mig selv, fordi hvorfor får jeg det ikke bare gjort, men jeg kan virkelig ikke forklare hvorfor, det er ikke lysten der mangler ihvertfal.

Irrigation er nævnt for mig, synes aldrig 100% jeg er blevet forklaret hvad det var, men kan huske der var noget med et "kursus" kort tid efter min operation, men mit overskud var i 0, så jeg takkede nej på det tidspunkt, måske dumt set i bakspejlet. Tror jeg vil browse lidt herinde imorgen, der må være noget læsestof om det, er nemlig ikke helt 100 på hvad det er, noget med en prop?

Det gav da lidt at tænke over :)

/Jesper
/Jesper

123Mio

Re: Halløj Copa

Indlægaf 123Mio » 19. jun 2011 22:00

Hejsa

Du kan sagtens gå i gang med irrigation lang tid efter anlæggelse af stomi. Herinde står der en del om emnet, - selv har jeg også bidraget med beskrivelser. Consealproppen fra Coloplast, sættes i, når du har tømt tyktarmen ved irrigation, - lyde fra stomien er, om ikke helt væk, så minimeret i markant grad, - og når irrigationen virker og der ikke kommer output i mellem processerne, så slipper du helt for lugtgener. Selv benytter jeg metoden, og kun ganske få mennesker, som jeg har valgt at betro mig til, ved at jeg har en stomi. Såvel min arbejdsplads, kunder jeg betjener og mange i min store omgangskreds aner intet om den konstruktion, - bare for at beskrive, hvor diskret kolostomien forekommer, når man har gang i en vellykket irrigation. Måske metoden kan gøre din stomi tilværelse betydelig mere tålelig ind til du har gennemført det vægttab, som skulle kunne nedlægge din stomi, - og tænk; til den tid har du så hele 2 væsentlige livskvalitet forbedrende faktorer, - heldige dig.

Peter Sørensen

Re: Halløj Copa

Indlægaf Peter Sørensen » 20. jun 2011 00:42

Hej Jesper

Godt at du har taget skridtet, du skal være så velkommen
Læs af ,spørg om alt og duk op til møder hvis du har lyst, vi er her for hinanden.


Tilbage til "Præsentation af brugere"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst