Ny bruger her, med ileostomi. Fik konstateret Colitis Ul. (helt nede i endetarmen) i 2006, og fik medicin derefter. Symptomerne forsvandt hurtigt efter opstart med medicin, og siden kunne medicinen nedtrappes. Efter ca halvandet år var jeg helt medicinfri. Derefter levede jeg medicin- og symptomfrit frem til sommeren 2010. Og så gik det ellers hurtigt. En voldsom opblussen hvor CU havde bredt sig til hele tarmen, og en frugtløs behandling med binyrebarkhormon senere blev jeg akut opereret 15.09.2010, kun 3 dage før min 30 års fødselsdag. Et voldsomt chok, for var slet ikke forberedt på stomilivet. Vidste ingenting om det, og var et vrag mentalt den følgende tid, men er kommet ovenpå igen sær takket være kæreste, familie og venner, men også et par gode "stue-makkere" inde på hospitalet, som hjalp mig i de første svære uger, da jeg lå derinde. Også en tak til personalet på Tage hansens gade i Århus.
Hvis jeg skal give et råd til folk, som enten ved de skal opereres, eller netop er nyopererede, så vil jeg anbefale åbenhed omkring situationen. På den måde finder man lynhurtigt ud af at folk omkring en ikke tænker mindre om en bare fordi man går rundt med en pose på maven. Ved åbenhed undgår man også at brænde inde med nogle ting, fordi man ikke tør fortælle om det.
Men det er selvfølgelig op til folk selv, det handler jo også om temperament og personlighed, kan kun sige hvad der virkede for mig
Skal have pouch på et tidspunkt, men det tager jeg til den tid, når det bliver aktuelt mentalt.
Nå, men som sagt, hej med jer alle.
-ThorA
