Jeg har efter fejloperation fået stomi.
jeg skulle d. 30.9.2011 ind til en udskrabning på esbjerg sygehus pga. blødnings forstyrelser.
Min mand og jeg kørte fredag morgen afsted til Esbjerg sygehus vi var der kl 8.00, der kom en sygeplejerske med det samme og sagde at jeg var den første der skulle til, så hun viste mig ind på en stue og jeg fik deres tøj på, kl. 8.30 kom potøren og hentede mig og kørte mig ned til op. lægen spurgte om der var noget jeg ville spørge om, det var der ikke rigtig de skulle bare få det overstået
Efter jeg vågnede af nacose havde jeg bare mange smerter, der gik ca. 20 min så fik min mand lov til at komme op til mig på opvågningen og sige hej og farvel og jeg skulle til op. igen da de var ræd for at der var hul på min livmoder. Ganske rigtig jeg vågnede igen fra nacosen og der havde været hul på min livmoder og blødt i bughulen og det lille bækken. Men smerterne de stoppede ikke her de varede ved og jeg blev mere og mere frusteret over det hele og kunne nu ikke komme hjem til min datters fødelsdagsfest. jeg kan ikke rigtig huske tiden nu men jeg havde mange smerter besvimede et par gange. lørdag blev det ved med smertene det var først hen på aften lægerne bygyndte på at gøre lidt, jeg fik laman 2 gange da de snakke om at det var forstoppelse jeg havde, men det hjalp ikke. Min mand kørte hjem ved en 22 tiden da han hverken kunne gøre fra eller til. Omkring kl. 11 kom lægen og sagde at han ville åbne min mave da det ikke var normalt at skulle have så ondt efter de operationer jeg havde fået. Jeg blev kørt til op. Da jeg vågnede havde jeg stomi da de havde lavet hul på min tarm under de første operationer og der var tarmsaft ud i hele min mave. Bøvler stadig med smerter var indlagt i sidste weekend pga. af smerter de kunne ikke rigtig finde ud af hvad der var gal andet end at jeg har for høj lever og galle tal.
Har det meget svært med stomien men den skal heldigvis tilbage igen.
DEJLIG LIGE AT FÅ DET UD AF HOVEDET PÅ DENNE MÅDE
Hov glemte lige noget der betyder meget for mig var der ikke da min datter blev 8 år og den store blev 10 år da jeg var indlagt det gør rigtig ondt.
Alt hvad der er sket her på det sidste er lidt ekstra hård for psyken
Dejlig lige at få luftet lidt ud mvh. Pernille Gjerlevsen