Colostrum - Naturens geniale opfindelse

Generelt om kost og stomi, sæt ingen begrænsninger medmindre sygehuset har givet dem, ellers prøv dig frem
Forumregler
Læs flere råd i artiklen kost og stomi eller download brochuren med kostråd
Gæst

Colostrum - Naturens geniale opfindelse

Indlægaf Gæst » 13. jan 2012 11:32

Hej alle i dejlige mennesker
Jeg vil først benytte lejligheden til at ønske jer alle et godt og lykkebringende nytår. For mit vedkommende kan 2012 kun blive et fantastisk år, hvilket jeg hovedsageligt kan takke Colostrum for. Nu sidder mange af jer nok og tænker hmmmm hvad/hvem er Colostrum. Sådan ville jeg også have tænkt indtil for en god måned siden. Colostrum også kaldet råmælk er intet mindre end et af naturens mirakler og har været kendt siden tidernes morgen.. Colostrum fra køer er særlig værdifuldt fordi køer og menneskets immunforsvar fungerer næsten ens, og derfor kan Colostrum være af stor værdi for mennesket samt Colostrum fra køer indeholder større mængder immunfaktorer end colostrum der stammer fra mennesker.

Indtil for en god måned siden anede jeg ikke at der fandtes noget som hed Colostrum. 14 dage før jul gik jeg ned med en mega forkølese og da min bedre halvdel er fritidsforhandler af LR’s produkter herunder også Kosttilskud, blev vi enige om at nu skulle det afprøves så jeg forhåbentlig hurtig kunne komme ovenpå inden alt juleræset gik løs. Skyndte mig at bestille et par flasker og derefter var det bare med at komme i gang. Efter 3 dage var jeg godt nok stadig forkølet, men der var sket noget helt fantastisk med min mave. Havde ikke haft smerter, stop, galdesyre eller noget andet i de 3 dage og havde samtidig helt glemt at tage medicin. Syntes at det var en vil underlig fornemmelse og måtte dele den med alle som gad og høre på mig inkl. Stomisygeplejersken i Horsens som jo syntes at det lød helt fantastisk.

Det skal hertil siges at jeg har været syg i min mave siden 1996, hvor man fandt ud af at hele mave/tarm systemet var funktionsforstyrret og har siden været et utal af undersøgelser og operationer igennem uden den store effekt. Har haft både skyllestomi, pacemaker , colostomi og fik i 2009 fjernet tyktarmen og fik anlagt en permanent iliostomi, som desværre heller ikke fungerede. Havde konstant stop og smerter og var i perioder nærmest daglig gæst på stomiklinikken. Blev i september 2011 igen opereret men resultatet var stadig ikke noget at skrive hjem om. Den eneste måde min mave fungerede nogenlunde ved, var når jeg udelukkende spiste flydende kost ( hvilket jo heller ikke er det mest fantastiske i længden). Nu sidder jeg så her i dag den 13 januar og gør status. Drikker stadig Colostrum og har det helt fantastisk i min mave. Kan spise næsten alt og har kun været forbi stomisygeplejerske 1 gang og det var for at ønske glædelig jul.
Har også talt med LR’s produktguru, da jeg simpelthen syntes at det her var for vildt, og det viser sig at man især i Tyskland, men også herhjemme har haft rigtig gode reultater med Colostrum i forbindelse med tarmbetændelser.

Mit liv har taget en kæmpe drejning og hvor jeg i starten af december fik af vide at jeg godt kunne forvente en fremtid på førtidspension, ser min situation nu helt anderledes ud og jeg er i samarbejde med jobcenteret ved at finde ud af hvad jeg skal bruge min fremtid på.

Håber at nogen af jer kan bruge det til noget og må virkelig sige at det her er for vildt og ubeskrivelig fantastisk .



Kommentar fra Webredaktøren:
Hej Gæst.

Godt nytår. Det er glædeligt at dit liv har taget en drejning i en positiv retning.

Jeg har dog slettet dine kontaktinformationer, da jeg har mistanke om at produktet du nævner sælges ved hjælp af metoder der kunne gøre det interessant for dig at lave "personlig reklame"/produktinformation i COPAs forum - en mistanke der blandt andet styrkes når din "bedre halvdel er fritidsforhandler af LR's produkter herunder også Kosttilskud" samt søgninger på nettet der viser at LR's produkter sælges ved "homeparties" og muligvis andre MLM-strategier. For at sige det kort: Vi har ikke reklamer i COPAs forum.

Til vores andre brugere: Er man interesseret i produktet, så kan en simpel søgning på f.eks. Google give mange resultater. Husk at informationerne i COPAs forum ikke er en erstatning for rådgivning, undersøgelse eller behandling af autoriseret læge.

Fortsat god fornøjelse på copa.dk.

Mvh.
Webredaktøren

Tilbage til "Kost og stomi"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster