Jeg kan ikke tage på...

Generelt om kost og stomi, sæt ingen begrænsninger medmindre sygehuset har givet dem, ellers prøv dig frem
Forumregler
Læs flere råd i artiklen kost og stomi eller download brochuren med kostråd
Kim

Jeg kan ikke tage på...

Indlægaf Kim » 18. apr 2008 20:08

Hej allesammen...

Det er første gang jeg skriver sådan et sted da jeg er ret ung og det hele er meget nyt og ubehageligt..


Jeg har fået fjernet hele tyktarmen og fik i februar 08 fjernet endetarm og lavet en j-pouch..

Mit problem er at jeg har tabt mig 15 kg og de vil ikke operere mig før jeg har taget på.. Og så er mit operations ar gået op og skal vokse nedefra og efter 2 måneder er der stadig ingen hud på!

Det jeg gerne vil vide er bare om i har nogle gode råd til hvordan jeg kan tage nemt på med en stomi.. og nogle gode råd til evt vitaminer der hjælper med sårhealing..

Mvh Kim

Hvis der er nogle der kan give et par støttende ord med på vejen med om de har det godt med deres j-pouch.. Jeg er jo lidt nervøs for det ikke vil fungere når jeg får det sat tilbage...

Det har sku været et hårdt år.. men mangler heldigvis kun at få det sat tilbage nu!

msr

Indlægaf msr » 19. apr 2008 11:33

Hej Kim.
Jeg kan ikke hjælpe dig med hensyn til vægten da jeg selv har kolostomi og det skulle være noget anderledes mht til ernæring en ileostomi.
Men du spørger til vitaminer der er godt for sårheling. Jeg har selv haft store områder med hudtransplantater der ikke ville hele så da jeg var indlagt på riget fik jeg zink tabletter da det skulle vær godt for sårheling. Så hvis du ikke allerede tager dem så er det nok værd at prøve.
Malene

Peter Sørensen

energitæt kost

Indlægaf Peter Sørensen » 19. apr 2008 11:48

Hej Kim

Det er mange gange uoverskueligt at skulle tage 15 kilo på, så du kan bede afdelingen hælpe dig til en samtale med diætisten på sygehuset.

Ellers kan du søge på google, opskrifter energitæt kost, som er retter og forslag til madvarer der giver et stort energi tilskud uden skadelige virkninger det skal være sundt fedt.

Olivenolie,Rapsolie,Solsikkeolie,Avocado,Mørk kvalitetschokolade,Fed fisk, som f.eks. makrel, sild og laks er gode kilder

derudover er der selvfølgelig de forskellige protein drikke man også anvender på sygehusene. der er mange forskellige så kan man ikke lide en type, burde det være muligt at finde et andet mærke.

Koldskål med ekstra æggeblommer og evt tilsat proteinpulver, kan man gå og smådrikke.

Sårhelingen, det er rigtigt som Malene nævner at zink er vigtigt samt at du ikke ryger, da det sinker helingen.

Louise PT
Indlæg: 159
Tilmeldt: 20. mar 2007 09:20
Geografisk sted: midtjylland

Indlægaf Louise PT » 19. apr 2008 14:28

Hej Kim,

Jeg kan kun tilslutte mig de andre mht. kosten. Brug en masse god olie mm, og småspis hele tiden. Derudover fik jeg at vide, da mit ar sprak (det gjorde det begge gange jeg blev opereret) at jeg skulle spise masser af proteiner.

Første gang sprak arret pga. prednison (fik på daværende tidspunkt 20 mg dagligt), og jeg blev syet (gjorde mega ondt!) et par uger efter.

Her anden gang sprak arret så igen (kom som en overraskelse for mig, da jeg ikke var på noget medicin), da klemmerne kom af. Denne gang ville jeg ikke syes (det gav et meget grimt ar sidst, lidt ligesom et edderkoppespind). Så min svigerinde, som er læge, hjalp mig med at komme normale stips (sommerfugle, kan købes i håndkøb) på langs arret. Disse gik jeg så med i flere måneder, og nu efter næsten 5 måneder går jeg stadig med sårtape (3M tape/englehud), så arret, der er helet super pænt, ikke bliver alt for bredt.

Du efterlyser positive pouch-erfaringer. Jeg er en af dem der har det super godt med min pouch. Du kan læse om mine oplevelser andre steder her på siden. Husk, at de patienter der lever et dejligt og problemfrit liv med deres pouch ikke har samme behov for støtte via en side som denne, og derfor typisk ikke skriver om deres oplevelser herinde (Synd for kommende pouch-ejere). Så du vil nok mest kunne læse om de knap så positive pouch-oplevelser, som også eksisterer, men som heldigvis er en meget lille gruppe (statistisk set).

Held og lykke med opfedningen,

Hilsen Louise

Steen Samuelsen
Indlæg: 355
Tilmeldt: 13. sep 2007 14:39
Årgang: 1947
Stomi siden: 2007
Geografisk sted: Fredericia

Indlægaf Steen Samuelsen » 19. apr 2008 21:16

Hej Kim

Jeg har selv oplevet at mit operationsar sprak da jeg kom hjem. Mit ar helede hurtigt ( ca. 2 mdr.)og hjemmesygeplejersken udtrykte selv at hun syntes at det var meget hurtigt.

Jeg blev anbefalet at spise ikke for mager proteinrig kost:
- æg mindst 2 x dagligt
- meget kød
- meget fisk
- meget mælk
- hertil grøntsager og frugt med vitaminer.

Siden operationen har jeg spist en multivitamineral tablet dagligt og hertil en ekstra B12 tablet da jeg blev med at føle mig træt.

I den første tid efter operationen måtte jeg også gerne drikke piskefløde for at holde vægten oppe.
Med venlig hilsen ;-)

Steen

Dorte NJ
Indlæg: 36
Tilmeldt: 22. maj 2007 17:25
Geografisk sted: Silkeborg

Indlægaf Dorte NJ » 22. apr 2008 12:40

Hej Kim,

Jeg har stået i ca samme situation for 6-7 måneder siden.

Jeg havde tabt mig i forbindelse med min stomioperation (bøvl med væskebalancen under indlæggelsen) og var tynd i forvejen. Så jeg ville gerne tage 12 kg på for at nå op på en nogenlunde respektabel vægt.

Efter nogle måneder hvor der intet skete blev jeg henvist til en diætist. Det hjalp mig til at finde ud af nogle ting, jeg kunne gøre anderledes, som jeg ikke selv var kommet på.

Jeg kan ikke give dig alle rådene, da jeg ikke ved, hvad du kan tåle at spise. Men jeg fik at vide, at det er nemmere at drikke sig til kalorier end at spise sig til dem. Så hvis du kan tåle kakaomælk (måske med flødeskum), koldskål med tykmælk og æg, og som andre har nævnt proteindrikke, så ville jeg gå igang med det.

Jeg har altid haft svært ved at tage på, så jeg har indset, at det kommer til at tage et godt stykke tid, før jeg når mit mål. I den første tid efter operationen bliver det meste at det man indtager brugt på at genopbygge kroppen. Jeg har indtil videre taget ca 7 kg på efter operationen.

Jeg vil anbefale dig at blive henvist til en diætist. Jeg har ikke en operation at stille imod som mål. Jeg vil tro, at en diætist kan hjælpe dig med at planlægge din vægtøgning, så du når dit mål inden for en overskuelig fremtid.

Jeg tror også, at det er vigtigt ikke at blive for besat af det. Jeg tænkte for meget på det i starten og vejede mig hver dag, og blev irriteret hvis jeg havde tabt ½ kg. Nu lader jeg det komme, når det kommer, jeg skal nok nå det på et tidspunkt.

Skal du have taget alle 15 kg på inden de vil operere, eller kan lidt mindre gøre det? Jeg kan ikke hjælpe dig med pouch-erfaringer, da jeg Crohn og en permanent stomi, men jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med det hele :D

Hav det godt.

Dorte 1978

katings

Re: Jeg kan ikke tage på...

Indlægaf katings » 14. dec 2008 22:43

Hej.
Fat mod! Det er en barsk omgang du skal/har været igennem. Jeg har selv gennemgået hele turen med de 3 operationer. Jeg er 30 år og havde ileostomi i 2½ år pga Colitis ulcerosa. For 2 uger siden fik jeg lagt min stomi tilbage, og jeg ved godt det er meget nyt, men det fungerer bare SÅ GODT. Går mindre på toilettet end jeg havde regnet med og det er langt fra alle nætter jeg behøver at stå op for at tømme pouchen.
Det kan godt svie og klø lidt ved endetarmsåbningen, men så kan du få noget creme af stomisygeplejerskerne, der hjælper.
Jeg havde også svært ved at tage på, men god ide at snakke med en diætist. Det gjorde jeg selv.
Jeg er så glad for at jeg har fået lagt stomien tilbage og det fungerer rigtig godt!!!
Held og lykke med det hele. Du må gerne ringe til mig, hvis du har lyst til det? 30701373
Pas nu på med ikke at læse alt for meget inde på nettet, det er her alle skrækhistorierne findes!!!! De gode historier hører man sjældent om.
Men tag det roligt og tro på det det hele nok skal gå fint!
Mange hilsner
Katrine

lenerose

Re: Jeg kan ikke tage på...

Indlægaf lenerose » 15. dec 2008 16:58

Et juleråd til alle, der skal tage på.

Min mand har endetarmskræft, og hans appetit er ikke så god. Han har derfor talt med en diætist, som har anbefalet ham at spise nødder. De er sunde og fede, og her i december er der jo frit valg på alle hylder, så spis bare løs af nødder og mandler.

God jul


Tilbage til "Kost og stomi"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster