sex med selskab

Spørgsmål/debat vedrørende sex og samliv og graviditet
Forumregler
Læs mere om livet med stomi. Husk også at Stomiforeningen COPA tilbyder gratis rådgivning
vibi

sex med selskab

Indlægaf vibi » 18. jan 2008 11:54

Godt nytår til alle læsere!
Jeg vil godt bidrage med min erfaring omkring stomi, accept og kærlighed.
Ingen tvivl om at det er en stor forandring at få ommøbleret sin krop, og hele tiden tænke hvordan den engang var. Alle har denne tanke, og det er hårdt at ikke kunne forandre ved disse facts. Men det KAN vi oftest ikke..og hvad så? Videre skal vi, og har hver vores måde at reagere på. Men jeg er sikker på at vi kan lære meget om os selv og dermed komme videre på en dejlig måde.
Mit "middel" har været at gøre mig bevidst omkring mine følelser. Se på mig selv og ikke tage udgangspunkt i hvordan andre ser på mig.Fortælle mine venner og kæreste om den forestående forandring på en åben og naturlig måde. Det lykkedes til UG, og jeg var så meget spændt på at skulle have "sex med selskab" første gang. For det første havde jeg vist min kæreste hele stomien ved et skift. Havde fået ham motiveret til at være afslappet nysgerrig ved min løbende åbenhed.Så da vi endte i sengen, var jeg sikker på at han vidste hvad hans hænder ville røre ved. At han havde mærket og følt inden, og kendte lyde og bevægelserne af posen via knus og kram inden. Havde en fin "gps" fornemmelse af min krop. Det gjorde mig mere afslappet. Første gang havde jeg klippet et par trusser op forneden, så posen praktiskt blev holdt til kroppen, hvilket han faktisk synes var ret sexet....win win! Jeg hørte alle lyde og var genert når han rørte mig på stomien, men bagefter en dejlig tid, snakkede vi om det. Det var naturligt at tale om vores oplevelse af det. Én skal tage hul på emnet, og det falder mere naturligt når der har været åbenhed om det før. Bliv ikke bange for hans reaktion om at han også hørte lyde, blev "forstyrret" eller at det ikke var sex...helt som før. Det kan det ikke være i starten, men alle de nye indtryk vil træde i baggrunden og blive en naturlig del. Når han...eller hun reagerer, så tag det som et tegn på at partneren vil dig og ikke at du skal føle dig "amputeret" og ringere af den grund. Husk at du er stadig den person han er glad for...og dette afhænger ikke af en dimmer på maven, men hvad du har i hovedet.Hvis vi kan leve med partneres forunderlig små uligheder, som alle rent faktisk har...ja, så er det nemmere.
Åbenhed for sig selv, og holde på sine værdier. Dæmpe fokus på stomien som et problem...og vær glad for at du lever et godt liv. Du er stadig den samme person der kan være sexet og varm. Dette kan ingen tage fra dig, hvis du ikke selv vil.!
Rigtig kærlighedsfuldt år 2008
Vibi

Tilbage til "Sex, samliv og graviditet"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster