Hej Lea,
Først tillykke med at du kan få en pouch, når det nu er det du gerne vil.
Mht. kunstig befrugtning og en pouch, så har jeg snakket meget kort med min kirurg, hvor han samtykkede i, at kunstig befrugtning bestemt var en god løsning hvis det viser sig at være svært at få børn ad den naturlige vej. Han var enig i, at kunstig befrugtning ville virke, hvis man IKKE havde andre komplikationer end dem fra operationen - altså kort sagt så er ens chancer for at få børn med kunstig befrugtning ikke forringet! (Ja, det var hvad han sagde).
Jeg tror, at det din læge mente var, at man jo ikke kan vide sig sikker på, om man kan få børn generelt af den ene aller anden årsag. Kunstig befrugtning virker jo heller ikke altid på "raske" kvinder...
Fertiliteten er allerede faldet (statistisk set) med 15 % efter en stomi operation, og (igen statistisk set) falder den yderligere ned til i alt 50 % chance for at blive gravid i forhold til raske kvinder uden problemer (min kirurgs tal).
Men det er jo ikke sikkert at ens fertilitet falder i forbindelse med en pouchoperation, og hvis den gør, er det jo ikke sikkert at man så derved ikke kan blive gravid ad den naturlige vej. Hvis det ikke lykkes efter 6 måneder at blive gravid af sig selv (med sin partner selvfølgelig

) så er man berettigt til kunstig befrugtning, hvor chancerne for succes skulle være lige så gode som hos andre kvinder, der behøver hjælp.
Det er højst sandsynlig arvæv der kan blokere æggelederne. Men blokering af æggeledere kan man også risikerer at få ved en klamydia infektion og andre underlivsproblemer.
F.eks. kunne min kirurg se, at jeg næsten ikke havde dannet noget arvæv fra min første operation (anlæggelse af stomi), og eftersom jeg har haft regelmæssig menstruationer efter mine oprationer, så håber og tror jeg på, at der er en god chance for en naturlig befrugtning. Ellers er jeg altså meget overbevist om, at kunstig befrugtning vil virke. Måske ikke i første forsøg, men det kan man jo også risikere hos "normale" kvinder...
Endelig er der jo adoption, så jeg er altså meget sikker på, at jeg nok skal blive mor.
Jeg har faktisk kun hørt positivt om pouch og graviditeter (/kunstig befrugtning) (men har kun snakket med en håndfuld kvinder selvfølgelig...)
Så jeg valgte altså pouch før børn, og nu har jeg det bare godt.
Jeg gik efter blot en lille måned efter operationen 7 gange i døgnet, og det gør jeg stadigvæk. Jeg og min kirurg tror på, at jeg med tiden (pouchen udvider sig langsomt) kan komme ned på 4 gange
Men nu går jeg altså 7 gange, men det er intet problem! Jeg kan holde mig ret længe faktisk, og min afføring lugter ikke voldsomt (så jeg er ikke flov, hvis en anden kommer lige efter...) og det tager ikke voldsom lang tid at komme af med det. Jeg spiser lige det jeg har lyst til, og i de mængde jeg har lyst til.
Alt i alt har jeg det bare virkelig godt med min pouch, og er ovenud lykkelig for mit valg (trods evt. kunstig befrugtning senere).
Nu skal det lige tilføjes, at jeg havde de frygteligste hudproblemer med min stomiplade, og derfor var valget heller ikke så svært for mig...
Men jeg var også MEGET MEGET i tvivl (inden min hud gik amok), så jeg forstår dig!
Hvis du vil snakke om det, kan du jo skrive en mail.
Knus Louise