Datingside til Stomister m.fl. ER i luften... ;0)

Spørgsmål/debat vedrørende sex og samliv og graviditet
Forumregler
Læs mere om livet med stomi. Husk også at Stomiforeningen COPA tilbyder gratis rådgivning
Stomidating.com

Datingside til Stomister m.fl. ER i luften... ;0)

Indlægaf Stomidating.com » 15. mar 2014 13:38

Endelig... :D ...er Stomidating.com i luften - tjek den ud, hvis du mener du kunne anvende sådane en, specifik, datingside... :)

Den er stadig under test - der rettes til og findes fejl, så hvis man vil hjælpe en smule kan man oprette en profil og indsætte et billede som ikke er én selv, om man ønsker. Dette blot for, at jeg kan få et indtryk af hvordan den virker og måske lidt tilbagemelding fra dem som vil prøve... :)
Profilerne, som oprettes, slettes igen - MEDMINDRE: Man ønsker at oprette en profil, som skal forblive på siden. Ønsker man dette skal jeg bede om, at man meddeler mig dette på: medlem@stomidating.com

På forhånd tak og go' fornøjelse til dem som vil forsøge sig på sitet... :)

AnneHJ

Re: Datingside til Stomister m.fl. ER i luften... ;0)

Indlægaf AnneHJ » 15. mar 2014 16:03

Hej T.
Til lykke med Dating siden for stomi-opererede og andre.....

Det er et flot stykke arbejde du har lavet.....og jeg ved behovet for sådan et mødested er stort.
Igennem tiden har jeg læst mange indlæg her på COPA hvor mennesker netop efterlyser et digitalt mødested med henblik på at få nye kontakter og evt senere nye venner......især blandt helt nyopererede......
Men der har ikke rigtigt været nogen steder at henvise til.....og mange slår sig nok til tåls med nu, at sådanne steder ikke findes.....
Derfor tror jeg, at, for at Datingsiden skal få succes fra starten af, så bliver det nødvendigt med en eller anden form for ' markedsføring' eller reklame ...for der kan gå lang tid inden folk støder på den ved et tilfælde.....
Har du gjort nogen overvejelser omkring 'søsætningen' af projektet???....
Vil COPA og vores patientforening CCF støtte op og evt. markedsføre Stomi-dating i deres blade og på deres hjemmeside??....
Kan man udlevere pjecer til nyopererede på sygehusene.....sammen med det andet informationsmateriale man får der??...
Almindelige medier...aviser og blade???

Når man lige ser på forsiden af Stomi-dating.dk så ser man en gruppe af smukke, glade unge mennesker....
Så kan man godt få den fornemmelse, at det kun er unge mennesker, der er målgruppen .....og mange (lidt ældre...) vil måske afholde sig fra at bruge datingsiden.....det synes jeg er ærgerligt....med mindre selvfølgelig, at målgruppen KUN er unge mennesker.....så er det selvfølgelig helt i orden.....
Påtænker du at siden også skal udbredes til at omfatte Sverige også.....god ide...men hvad med Norge....???....vi er jo ikke så voldsomt mange stomister eller tarmpatienter i de enkelte lande.....så jo flere, der har mulighed for at deltage....jo bedre.....

Så er der lidt stavefejl på siden...men de er jo lette at rette.....
Det var lidt kommentarer fra mig..... Som du godtnok ikke har bedt om, men jeg håber du vil modtage dem i den positive ånd de er givet......for jeg synes jo som sagt, at det er rigtig, rigtig positivt, at der endelig sker noget for os, der er ramt af tabubelagte vanskeligheder i vores liv....og som måske afholder os fra at deltage, der hvor raske mennesker søger hen.....jeg tror behovet er stort og jeg vil bare gerne have, at det kommer godt fra start.....også i respekt af dit store arbejde :D
Mange hilsner Anne

ehlin

Re: Datingside til Stomister m.fl. ER i luften... ;0)

Indlægaf ehlin » 15. mar 2014 17:06

Hej!
Hvorfor står der hverken her eller på http://www.stomidating.com hvem som er ophavnsmand/-kvinde til dette initiativ?
mnv
Ehlin

Stomidating

Re: Datingside til Stomister m.fl. ER i luften... ;0)

Indlægaf Stomidating » 16. mar 2014 11:44

Kære Anne,

Tusind tak for din positive kritik, som jeg er meget glad for - den er modtaget i dén ånd du har skrevet den...;0)

Jeg har gjort mig mange overvejelser om, hvordan jeg markedsfører siden bedst muligt - første tiltag har været at annoncerer gennem Google, således at når mennesker søger på stomi og en masse relaterede ord, popper stomidating.com op i siden eller for oven/for neden på søgeresultaterne... Denne kampagne sætter jeg igang, når siden er renset for stavefejl og lign.

Om Copa og CCF vil støtte op om dette initiativ ved jeg ikke, idet jeg ikke har henvendt mig til dem, endnu - min tanke er selvfølgelig at henvende mig om dette. Ligeledes vil jeg snakke med de søde stomisygeplejersker og høre om deres opbakning med f.eks. en flyer til nye Stomister.

Vi to er enige om billedet og jeg arbejder gevaldigt på, at få dette ændret - stomidating.com skal være for alle aldergrupper. Da jeg ikke er softwareprogrammør men "bare" en initiativrig mand, har jeg jo købt softwaren helt færdig med de muligheder óg begrænsninger, der ligger i dét. Jeg har forespurgt supporten ved det firma som har leveret softwaren om vi kan skifte billedet til noget mere passende - designet med den blå farve synes jeg godt om og har derfor valgt denne. Jeg håber at billedet bliver skiftet i løbet af den kommende uge...

Stomidating.com kommer til, at fungere i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland - de nordiske kommer efter al sandsynlighed til at være fælles, således at brugeren blot vælger sit sprog og kan se de to andre nationaliteter også. Den Tyske kommer nok til, at køre for sig selv men det har jeg ikke helt besluttet endnu - egentlig syn's jeg alle 4 nationaliteter burde dele samme side...

Som det fremgår af siden når man ser den, så testes der på livet løs og jeg skal nok fange dé fejl og mangler, som helt sikkert ér der mén i bund og grund ér siden så langt, at man sagtens kan oprette en profil og deltage i testerriet - faktisk vil jeg sætte STOR pris på, at der kom nogle Profiler (de behøver ikke være "ægte"), som ville melde tilbage med ris og ros (mest ris, fordi jeg ikke ka' se alting selv...)

Jeg håber dette forklarer en smule - endnu engang tak for din støtte, Anne...

Kh Torben

AnneHJ

Re: Datingside til Stomister m.fl. ER i luften... ;0)

Indlægaf AnneHJ » 16. mar 2014 17:37

Hej igen Torben.....
Det er bare så godt....
Jeg havde 'luret' at du er en ganske almindelig mand (og ikke en it-nørd....med al respekt for dem :D )....og at du simpelthen bare lægger en aller pokkers stor portion engagement i det her projekt, som jeg jo synes er helt fantastisk.....det var så længe savnet.....
Du lægger økonomi og kræfter i det.....tusind tak.
Google???.....selvfølgelig....alle 'googler' ......rigtigt set.....og jeg tænkte også på de søde stomi-sygeplejersker, der gør et stort stykke arbejde for os.....
Jamen så er jeg bare tilfreds....og ønsker os alle....og især DIG held og lykke med det....
Jeg prøver at lave en prøveprofil....
Alle varme søndagshilsner til dig....
Fra Anne

sigfrida
Indlæg: 16
Tilmeldt: 11. jul 2013 00:54
Geografisk sted: Svebølle

Re: Datingside til Stomister m.fl. ER i luften... ;0)

Indlægaf sigfrida » 16. mar 2014 18:30

Det er vel det samme som dette på link siden med mere end 10.000 brugere. fra alle lande

http://www.meetanostomate.org/index.php?page=home

Stomidating

Re: Datingside til Stomister m.fl. ER i luften... ;0)

Indlægaf Stomidating » 16. mar 2014 22:29

Du har helt ret sigfrida - Meetanostomate.com er en lignende side mén...det er en amerikansk side og jeg tilmeldte mig for at se om der er danskere, svensker, nordmænd og tyskere som anvender den. Der er 11 danskere, 3 svenskere, 4 nordmænd og 5 tyskere mellem 18 og 70.

Ingen af dé lande, som jeg påtænker at gå i luften med stomidating.com hár noget ligende - kun England har en datingside (http://www.ostodate.com/), som virker ganske glimrende og har enkelte danskere som brugere (ka' ikke huske hvor mange...)

Tror stadig på, at dette initiativ vil få dé brugere, som ønsker en datingside for/med mennesker i deres egen situation...;0)

Henning Granslev
Indlæg: 207
Tilmeldt: 6. jan 2004 01:13
Årgang: 1951
Stomi siden: 1973
Geografisk sted: Kolt, 8361 Hasselager

Re: Datingside til Stomister m.fl. ER i luften... ;0)

Indlægaf Henning Granslev » 23. mar 2014 21:03

Hej alle
Her er virkelig en nyhed for enlige med stomi. COPA medlem Torben Nielsen fra København har lavet en Stomidatingside her i COPA Forum.
Alle interesserede kan skrive i et lukket forum om deres ønsker, tanker og forhåbninger til fremtiden i livet med stomi. Der vil være åbenhed og forståelse om de frustrationer, man som nyopereret - ung eller lidt oppe i årene - har om livets udfordringer til at finde en partner, der skal acceptere en stomi.
Tak til Torben og held og lykke til jer alle, der vil bruge Stomidating :D

Henning Granslev, landsformand COPA
Henning Granslev

anni

Re: Datingside til Stomister m.fl. ER i luften... ;0)

Indlægaf anni » 25. apr 2014 20:11

Jeg synes måske, det er lidt ærgerligt, det er en side kun for dating. Det var ikke ligefrem dating, jeg tænkte mest på, da jeg lige havde fået min stomi. Faktisk var det noget af det mest angstprovokerende, jeg kunne forestille mig. Netop pga. den helt nye stomi. Så det med dating og kærester var fuldstændigt utænkeligt for mig dengang. Jeg havde mere brug for at finde ligesindede at dele tanker og frustrationer med. Nogen som forstod min situation. Jeg tror mange med ny stomi, har det på samme måde som jeg havde. Eller er det bare fordi, jeg var så ung ? (23år dengang)
Derfor tænker jeg, man måske kunne lave en side, som kunne bruges både til dating, men også til at finde venner eller bare andre, som kan forstå hvad man oplever og går igennem.

Jesper
Indlæg: 113
Tilmeldt: 14. jun 2011 21:23
Årgang: 1979
Stomi siden: 2008
Geografisk sted: Kbh

Re: Datingside til Stomister m.fl. ER i luften... ;0)

Indlægaf Jesper » 26. apr 2014 12:43

Jeg ville lige oprette en profil derinde, dels for at tjekke ud og dels for at støtte projektet...

Jeg blev lidt fanget i ærlig fælden, for jeg gider ikke skrive noget der ikke passer, men omvendt var der såååå mange personlige ting man SKULLE svare på at jeg til sidst gav op... Synd...
/Jesper

AnneHJ

Re: Datingside til Stomister m.fl. ER i luften... ;0)

Indlægaf AnneHJ » 27. apr 2014 11:02

Kære Anni og Jesper....
Tak for jeres gode indlæg angående Stomi-dating....
Det var godt skrevet.....

Jeg tror de fleste af os, der får en stomi føler nøjagtigt som du beskriver det Anni......jeg gjorde det i alle tilfælde.....og gør det stadig her 2 år efter min stomi-operation.....
Som første led i en måske lang erkendelsesproces...hen mod en accept af sine nye livsvilkår.......der er det bare så vigtigt, at få kontakt med nogen, 'der er ligesom en selv', som ved hvad det hele handler om...og som tør og vil snakke om det......
Selvfølgelig kan vi bruge selve COPA hjemmesiden til at stille spørgsmål.....og det har jeg også gjort flere gange..og fået rigtig gode svar.......men det er mest på det konkrete, praktiske plan, at man kan få svar på alt det, der er så nyt for en.....
Jeg savner også et sted, hvor man kan chatte, finde nye venner(kontakter)....og dele tanker og følelser på det mere personlige plan.....samtaler, der lader tættere og mere tillidsfulde relationer vokse.....
Jeg bor i et udkantsområde som så mange andre, hvor der ikke er så mange, der er ligesom OS og hvor der ikke er cafe-besøg og andre sociale tilbud nært tilgængelige....og det gør nok mit behov for sådan et "digitalt mødested" større.....
Til gengæld tror jeg, at det også er Stomi-dating's grundlæggers hensigt, at siden skal bruges på denne måde også......
Men der vil jeg gerne tilslutte mig Jespers indlæg og sige, at som siden fremstår nu når man logger ind på den......så virker den komplet uoverskuelig og ikke funktionel at anvende .....
Og der er lagt så stor vægt på sexuelle præferencer.....emner, der SKAL udfyldes for at komme i gang på siden.....at jeg godt kan frygte, at det skubber flere eventuelle brugere væk....da det for de flestes vedkommende nok ikke er det emne, der presser sig mest på, når man lige har fået lavet en stomi......
Jeg er dog godt klar over, at der skal økonomi bag for at få en flot, nem og velfungerende Dating side op at køre.....og hvem vil investere i det, hvis der er minimal interesse ???.....så det vender begge veje, at få sådan et sted til at fungere godt.....
Mange varme søndagshilsner til alle
Anne

Jk58

Re: Datingside til Stomister m.fl. ER i luften... ;0)

Indlægaf Jk58 » 27. apr 2014 15:07

Helt enig. En let login er vejen frem.brugernavn- stomi type- fødsel år -Det burde være det der skulle oplyses for at få en login andet er irrelevant .så admin godt forsøg men desværre en ommer
Mvh jk58


Tilbage til "Sex, samliv og graviditet"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 10 gæster