Hej Nougat
Min erfaring er, at det gælder om at melde tidligt ud om stomien. Helst inden der er sket noget kæresteagtigt. Dermed giver du jer begge to mulighed for en værdig retræte, hvis det er han ikke bryder sig om stomi. Da jeg ledte efter en kæreste, gik jeg efter at sige det på 2. eller allersenest 3. date. I har ikke lovet hinanden noget på det tidspunkt. Det sikrer også, at du ikke selv bliver såret, fordi du har ikke committed dig særligt meget.
Jeg vil mene, at ca. 50% hopper fra på det med stomien (det kan selvfølgelig også være andre årsager...you never know). Så du skal ikke lægge for meget i dating, før du er kommet ud med dit budskab. Når det er sagt, så er det også min oplevelse, at dem man virkelig forelsker sig i (og hvor det er gengældt), der betyder det ingenting. Så når du skal øve dig i at fortælle det, kan du tænke på, at det er godt tjek af hans interesse i dig. Hvis han er ægte interesseret betyder det ingenting.
Hvis du ikke er vant til at tale om din stomi, er det en god øvelse at starte med at fortælle det til nogen mænd, som du IKKE er romantisk interesseret i. Så kan du øve dig i at formulere det og være lidt ligeglad med, hvordan de modtager det.
Jeg synes, at det virker bedst, hvis du kan flette det ind i samtalen (det kræver øvelse). Det kan fx være, at du siger, at du ikke var på sommerferie eller lign det år, fordi du var syg/skulle opereres...eller at du ikke gik så meget i byen dengang, fordi du var syg...eller du ikke spiser majs, fordi... eller du skal sørge for at drikke ekstra meget vand, fordi...eller at du altid rejse med meget bagage, fordi du har stomi..eller at du ikke har rejst så meget fordi, du har været syg...osv osv.
Desuden er det vigtigt, at du får sagt det på en måde som signalerer, at det ikke er nogen stor ting for dig. Altså at du har det fint med det givet omstændighederne og lever normalt. Hans reaktion vil afspejle dine egne signaler. Så hvis du gør det til et uoverstigeligt problem, vil han også tænke sådan.
Tror bare du skal springe ud i det - det er den eneste måde at lære det på. Good luck
