Nyt kæresteforhold.

[Nougat]

Hej,

Blot et spørgsmål, jeg ikke lige umiddelbart kan finde nogen tråde på.
Hvordan griber man det an, når man som single pludselig står i denne nye situation og "nye" krop og har fået en ileostomi og skal til at date igen?
Hvornår og hvordan er det lige man skal få det flettet ind i en sætning!! Trods mit positive livssyn og store humor, har jeg ikke fundet en måde at greje det på. Og derfor kommer jeg jo ikke en bønne ud af starthullerne og finder den største kærlighed.

Glædelig Sommer

) Nougat

[juliaelizabeth]

Hej med dig:)

Jeg har haft stomi i 11 år og ja der var engang jeg tænkte som dig.....hvordan lige? jeg var dog i den situation, at jeg var i forhold med en da jeg fik stormi, men jeg var ikke rigtog lykkelig og ja min søster sagde til mig, at det var vel nok godt jeg havde allan for jeg fik da aldrig en anden når nu jeg havde stomi....så jeg levede mit liv i 8 år med stomi, og mand som jeg ikke elskede. ind til jeg blev ramt af lynet, og bare forelskede mig....jeg ville først ikke gøre noget ved det, da jeg jo så var tvunget ud i at skulle fortælle at jeg havde stomi og med en mulighed for at bliver afvist af den grund, men ja kærligheden sejrede, og da vi en dag nåede til det punkt ( efter 1½ uge, smiler) hvor jes, min nye mand:) gerne ville se mig uden tøj, blev jeg panisk, og plabrede løs om at jeg altså havde stomi, hvor til han sagde...hvad er det? og ja så måtte jeg løfte op i tøjet for at vise frem helt rød i hoved, men det betød intet. jeg har efterfølgende snakket med flere mænd om lige den del, og alle jeg har snakket med siger at det da ikke betyder noget, og at jeg ikke skal tænke så meget over det. Jes som så var den første jeg skulle indvie i mit stomi problem, ja ham er jeg gift med nu her og jeg er den dag i dag bare super lykkelig for at jeg ikke affandt mig med det liv jeg havde, men turde tage chancen......så kære du...spring ud i det:)

kærlig hilsen

Julia

[Nougat]

Tusind tak JuliaElizabeth,

Skønt at høre hvor godt det er gået dig. Synes rigtig mange af de indlæg jeg har læst indeholder info om forstående ægtefæller og kærester der var med hele vejen, fra før ileostomi til efter. Rart at høre din version med fantastisk udfald!
Jeg har skam tænkt scenarier igennem, vendt og drejet og analyseret alle tænkelige situationer. Tænker bare at det ikke lige er på fremvisning af posestadiet at jeg har lyst til en afvisning... Så hellere før. Men jeg kan jo håbe, at jeg er ligeså heldig som dig.

Tak for dit indlæg og din opmuntring til mig.

Nougat.

[juliaelizabeth]

Hej igen:)

Tror vi tænker meget mere over det end det faktiske r nødvendigt. og hvis følelserne er der, blvier man ikke afvist fordi der er en lille (helst tom) pose ekstre på maven, de kære mænd ved jo vi er syge og a det har været en lang og hård vej til hvor vi er nu. så slip tvivlen og find kærligheden

[Dorte73]

Hej Nougat

Min erfaring er, at det gælder om at melde tidligt ud om stomien. Helst inden der er sket noget kæresteagtigt. Dermed giver du jer begge to mulighed for en værdig retræte, hvis det er han ikke bryder sig om stomi. Da jeg ledte efter en kæreste, gik jeg efter at sige det på 2. eller allersenest 3. date. I har ikke lovet hinanden noget på det tidspunkt. Det sikrer også, at du ikke selv bliver såret, fordi du har ikke committed dig særligt meget.

Jeg vil mene, at ca. 50% hopper fra på det med stomien (det kan selvfølgelig også være andre årsager...you never know). Så du skal ikke lægge for meget i dating, før du er kommet ud med dit budskab. Når det er sagt, så er det også min oplevelse, at dem man virkelig forelsker sig i (og hvor det er gengældt), der betyder det ingenting. Så når du skal øve dig i at fortælle det, kan du tænke på, at det er godt tjek af hans interesse i dig. Hvis han er ægte interesseret betyder det ingenting.

Hvis du ikke er vant til at tale om din stomi, er det en god øvelse at starte med at fortælle det til nogen mænd, som du IKKE er romantisk interesseret i. Så kan du øve dig i at formulere det og være lidt ligeglad med, hvordan de modtager det.

Jeg synes, at det virker bedst, hvis du kan flette det ind i samtalen (det kræver øvelse). Det kan fx være, at du siger, at du ikke var på sommerferie eller lign det år, fordi du var syg/skulle opereres...eller at du ikke gik så meget i byen dengang, fordi du var syg...eller du ikke spiser majs, fordi... eller du skal sørge for at drikke ekstra meget vand, fordi...eller at du altid rejse med meget bagage, fordi du har stomi..eller at du ikke har rejst så meget fordi, du har været syg...osv osv.

Desuden er det vigtigt, at du får sagt det på en måde som signalerer, at det ikke er nogen stor ting for dig. Altså at du har det fint med det givet omstændighederne og lever normalt. Hans reaktion vil afspejle dine egne signaler. Så hvis du gør det til et uoverstigeligt problem, vil han også tænke sådan.

Tror bare du skal springe ud i det - det er den eneste måde at lære det på. Good luck

[Nougat]

Hej Dorte73,
Et forsinket tusind tak for dine tips, råd og uddeling af erfaring! Heldigvis er jeg ikke særlig berørt af at fortælle andre om min nye (stærkt forbedrede) tilværelse med stomi. Men har endnu ikke været i en situation, hvor store følelser har været involveret. Men har håb om, at det ændrer sig - inden længe.

Mange hilsner
Nougat