Hej Cille,
Først et Stort tillykke med brylluppet
Hvor dejligt - skal selv giftes i maj 2010.
Dernæst vil jeg komme med min erfaring og historie. Jeg er meget snart 27 år, og har haft min pouch siden december 2007 pga. Colitis Ulcerosa.
Jeg var som dig meget bekymret over mine chancer for at opnå graviditet efter en pouch, og overvejede længe om ileostomien skulle blive indtil de ønskede antal børn var kommet. Men jeg fik hudproblemer, og endte med kun at have stomien fra april måned til december. Jeg snakkede derefter med min kirurg om denne problematik (Det skal siges, at det var helt mit eget valg at få lavet pouchen - jeg undgik loopstomien pga. hudproblemerne), og fik at vide, at når jeg og kæresten havde prøvet i et års tid (som alle andre par) uden succes, så skulle jeg ringe til ham, og han ville så omgående henvise mig til Skejby for fertilitetsbehandling. Jeg fik at vide, at jeg først måtte blive gravid efter et halvt år efter sidste operation, pga. heling. Dette accepterede jeg.
Min kirurg fortalte også at chancerne for en naturlig undfanget graviditet var faldet med 15 % efter stomioperationen, og yderligere en hel del (kan ikke huske det eksakte tal) efter pouchen. Jeg blev dog enig med ham i, at kunstig befrugtning var en rigtig god mulighed, hvis vi ikke kunne undfange selv.
Uden de store forventninger til at det ville kunne lykkes, gik kæresten og jeg i gang med projekt baby 11 måneder efter pouchoperationen. Allerede efter 4 måneder var der gevinst, og jeg er nu i 7.måned i en meget smertefri graviditet.
Så altså, det er kun statistik når de kommer med de tal. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvor meget arvæv der dannes efter operationerne. Jeg dannede ikke meget efter den første operation (kunne de konstatere ved operation nummer to, som blev den sidste), og må ikke have dannet meget efter opration nr. 2, eftersom det lykkes ret hurtigt for os.
Hvis vi ikke havde haft held i sprøjten så at sige, havde vi fortsat ufortrødent i det år, og derefter prøvet fertilitetsbehandling. Man kan sige, at jeg faktisk accepterede at skulle i fertilitetsbehandling, da jeg sagde ja til pouchoperationen. En naturlig undfangelse betragtede jeg (og gør det stadig) som et stort uforventet plus.
Når alt dette er sagt, så så jeg ikke frem til at skulle i fertilitetsbehandling - det var noget jeg kunne blive nødt til. Og i sidste ende overvejede vi også adoption i hele dette forløb inden pouchen.
Jeg tænkte, inden jeg sagde ja til pouchen, at det jo ikke var sikkert jeg kunne blive gravid sammen med kæresten af andre årsager. Måske passede vi ikke sammen. Måske havde han dårlig sædkvalitet. Der kan være så mange ting i vejen for en naturlig undfangelse, at jeg vejede mit eget helbred over mit ønske om naturligt undfangede børn - uden at afskrive at kunne blive mor selvfølgelig.
Håber dette indlæg kan puste lidt håb ind i jer igen. Det kan godt lade sig gøre, og ellers er kunstig befrugtning der jo til formålet - og de børn der bliver kunstig undfanget er lige så sunde og raske og dejlige som de der er undfanget naturligt.
Pøj pøj med projektet.
Hilsen Louise
- Min mand og jeg har nu prøvet at blive gravid og der nu gået ca 7 måneder, men der er ikke sket noget endnu 
)