Hej Vivi.
Jeg fik i nov. 2006 lavet den sidste operation, og lagt min stomi tilbage. Jeg havde ligesom dig læst de mange negative indlæg i div. forum, og var også blevet nervøs for hvor slemt det ville være at få den lagt tilbage.
Jeg kan så sige dig at jeg her 2 måneder efter, på ingen måde har fortrudt at jeg fik lagt den tilbage.
Det har simpelthen været fantastisk selv at kunne bestemme hvornår man skal på toilettet.
Jeg var indlagt i 4 dage efter operationen, hvorefter jeg kom på orlov i 3 dage, hvorefter jeg blev udskrevet. Jeg havde ikke de store smerter efter denne operation, og var allerede ude af sengen om aftenen på min operationsdag. Jeg havde ikke brug for smertestillende efter denne operation, til forskel for de 2 første.
De første par uger efter jeg blev udskrevet var jeg meget nervøs for om jeg nu kunne holde mig. Jeg havde sat mig et mål om at der skulle gå min. 3 timer mellem mine toiletbesøg. Det mål kunne jeg til dels opfylde. Jeg fik så et godt råd af en bekendt, som har været gennem samme tur om at jeg skulle prøve at indtage "HUSK" da det havde hjulpet ham. Dette råd kan jeg kun give videre. Det har fungeret rigtig godt, og jeg fik hurtig god styr over det bagerste
"HuSK" har for mig gjort at det er mere fast, det som kommer ud, hvilket jeg synes gør det nemmere at holde på sagerne. Udover tager jeg også nogle kalkpilller som den opererende læge anbefalede mig, og dette virker også til at hjælpe. Jeg er i dag oppe på at kunne holde mig i 4-5 timer uden skulle på toilettet, og har i enkelte tilfælde været over 6 timer, så det fungerer bare
Har jeg skulle til fest eller i byen har jeg et par gange supleret de andre ting med et par "IMODIUM" men har ellers ikke haft brug for dem.
Så alt i alt kan jeg kun sige at det har været meget positivt at få lagt min stomi tilbage. Selvfølgelig har der været dårlige dage, men jeg har på ingen måde oplevet de problemer som andre brugere i forummet har skrevet om. Så jeg håber da for dig at du kommer lige så nemt igennem det hele som jeg er kommet igennem det. Så held og lykke herfra.