Side 1 af 1

Arbejde efter Pouch-operation

: 17. jul 2011 03:15
af Farmaceut
Hej Alle

Jeg er pt. studerende, men er færdig om 1,5år. Jeg er i tvivl om hvorvidt jeg skal lade mig få en pouch-operation om et halvt år og så holde et halvt års "pause" fra studierne, hvorefter jeg igen vil påbegynde min uddannelse og afslutte det sidste manglende år der på daværende tidspunkt vil være tilbage.

Eller skal jeg gennemfører de sidste 18mdr. (1,5år) af min uddannelse, hvorefter jeg skal få foretaget en pouch-operation.

Jeg står i en virkelig svær situation, da jeg har en kone og et barn som jeg skal forsørge, da min kone ikke har nogen indtægt (0kr). Hvis jeg lader mig få en pouch-operation om et halvt år, så vil jeg i det mindste modtage SU og måske et handicaptillæg - dvs. at jeg vil kunne forsørge min kone og samtidig betale regningerne. Men hvis jeg vælger at få en pouch-operation efter endt studie, da vil jeg stå tilbage uden nogen mulighed for at kunne forsørge min kone og datter(2år) - medmindre jeg går på bistand, og det vil jeg gerne undgå.

Lige pt. har jeg en ileostomi, og jeg synes selv, at det er okay at have denne, da jeg sagtens kan styre den. Jeg vil dog hellere end gerne kunne få afføring igennem på den "normale måde", hvilket også er grunden til at jeg overvejer at få en pouch-operation.

1) Er det muligt at få et normalt arbejde(fuldtidsstilling som fx. at stå i skranken på et apotek i 9timer/dag) efter en pouch-operation - kom gerne med jeres historier!

2) Har I nogle forslag til hvad jeg skal stille op mht min pouch-operation. Skal jeg gøre det om et halvt år eller efter endt studie - jeg ville sætte pris på, at I kunne begrunde jeres værdifulde svar

3) Hvis jeg får en pouch-operation, vil denne da ikke fungerer som min nuværende ileostomi - Men hvor afføringen kommer gennem endetarmen


Jeg Håber og Tror på, at I kan og vil hjælpe mig - eller i det mindste vil prøve at gøre et forsøg

På forhånd mange TAK FOR HJÆLPEN

Re: Arbejde efter Pouch-operation

: 17. jul 2011 10:58
af migo
2) Sådan helt generelt vil jeg sige at man nok bør "skjule" ens meget lange sygdoms periode i studietiden hvis muligt. Ingen potentiel fremtidig arbejdsgiver vil undre sig over at man har brugt et ekstra halvt år på studiet, mens de måske vil kigge skævt til at det ser ud til man har været uden arbejde i lang tid efter studiet. Og det hjælper sjældent at starte en job samtale med at fortælle at man har været sygemeldt halve og hele år.

Angående økonomien vil jeg tro du allerede nu, med stomi, kan få SU handikap tillæg. Det er da i hvert fald værd at prøve at søge det.

Re: Arbejde efter Pouch-operation

: 17. jul 2011 20:02
af Gæst
Hej,

Jeg er selv pouch opereret i aug. sidste år, og har det fint med at passe et fuldtidsarbejde.

Jeg fik stomi efter et voldsomt udbrud af colitis ulcerose, og var ikke helt forberedt på hvad jeg gik ind til.
Det værste var denne første operation, hvorefter jeg også fik tarmslyng, hvilket ikke gjorde min hverdag meget nemmere.
Efter anlæggelsen af stomien, var jeg faktisk kun sygemeldt 3 uger, og var herefter på deltid i 1½ mrd. Efter operation nr 2 var jeg dog blevet det klogere, at ting tar tid, og jeg var derfor sygemeldt 1 mrd og efterfølgende 1 mrd på deltid.
Efter den sidste operation, hvilket heldigvis for mit vedkommende gik uden problemer, var jeg sygemeldt 2½ uge, og startede herefter på fuld tid, og har ingen problemer haft med det. Ud over mit arbejde har jeg desuden en dreng på 3½ med krudt i røven, en hund der skal passes og aktiveres ofte, samt en kæreste med vekslende arbejdstider (han arb i gennemsnit 2-3 aftener om ugen) hvorfor det er mig meget af husholdningen hænger på.
Selvfølgelig er det til at mærke på energien, men jeg tror absolut ikke at det har noget med pouchen at gøre.

Jeg tror jeg ville få pouch operationerne 'overstået' nu hvis jeg var dig, du er trods alt ikke den eneste i Danmark der forlænger din studietid, og samtidig er du klar til at starte på en frisk med nyt arb når du har vænnet dig til livet uden stomi. Jeg tror det er sværer for en arbejdsgiver at forstå, at man efter ½ ansættelse skal sygemeldes, når man egentlig virker rask, end at studiet har taget ½ længere pga det samme.

Jeg håber jeg har været til lidt hjælp, og at du får løst dit dilemma tilfredsstillende for både dig og din familie.

Held og lykke
Mvh
Lene

Re: Arbejde efter Pouch-operation

: 17. jul 2011 20:31
af Gæst
Hej
Jeg vil også klart anbefale dig at få foretaget operationerne mens du studere. Jeg fik selv iliostomi efter en akut operation, jeg var/er studerende og blev simpelhen nødsaget til at sygemelde mig i et semester. Jeg fik hurtigt efter den første operation foretaget pouch-operationen og genoptog mit studie 4 uger efter denne operation. Nu står jeg overfor den sidste operation - og jeg glæder mig til at få pouchen i brug. Jeg har valgt at få pouch operation og tilbagelægning af stomi mens jeg studere, netop for ikke at skulle stå i den situation efter endt studie, hvor jeg gerne vil søge arbejde!

Jeg synes du skulle søge handicaptillægget - det har jeg gjort og har fået det! Det betyder virkelig meget. Derudover er det en fordel at melde sig ind i en fagforening mens man studere, så får man det ofte billigere og samtidig er man berettiget til fuld dagpengesats hvis man ikke skulle få et arbejder når man er færdig med at studere.

Re: Arbejde efter Pouch-operation

: 17. jul 2011 22:51
af Farmaceut
Mange TAK for den tid I har taget jer til at besvare mine spørgsmål.

Jeg sætter enormt pris på, at I har taget jer tid til at give mig nogle svar........

Mange Kærlige Hilsner
Farmaceut