Hvor mange afføringer i døgnet??

Spørgsmål/debat vedrørende reservoir, J-pouch og andre former for pouch
Forumregler
Spørgsmål/debat vedrørende reservoir og pouch - læs også Stomiforeningen COPAs rådgivende artikel om andre stomityper
Bang

Hvor mange afføringer i døgnet??

Indlægaf Bang » 9. maj 2010 10:50

Hej alle
Jeg kan forstå, at det er individuelt, og naturligvis afhængig af hvad man spiser, hvor mange afføringer man ender op med at have dagligt. Alligevel, hvor mange har I? Falder antallet over tid? Hvor mange har I om natten?
Her knap en uge efter tilbagelægning, hvor maven har fungeret, har jeg mange afføringer både dagligt og om natten. Der er dog positiv udvikling, synes jeg, men derfor kan man jo godt være bekymret/spændt på det endelige resultat.
Hilsen Bent

karinaa

Re: Hvor mange afføringer i døgnet??

Indlægaf karinaa » 9. maj 2010 10:57

hej

Jeg har fået lagt en kolostomi tilbage i nov. og i starten skulle jeg på toilet hver 3 time. Nu er det blevet meget normalt måske en mere end førhen det svinger lidt. Men de første mdr. er det normalt at skulle meget på toilet og jeg kan ikke huske hvornår det vendte, men måske efter 2 mdr.
Men glæd dig i stedet over at have fået den lagt tilbage:) Det er jo dejligt, og selvom man skal meget på toilet nu , hvilket jeg i starten også syntes var irreterende, ja så går det det over:)

karina

Peter Sørensen

Re: Hvor mange afføringer i døgnet??

Indlægaf Peter Sørensen » 9. maj 2010 11:23

Hej Bent

Jeg har nedenstående generelle fra Hvidovre hospitals pouch brochure.

I løbet af månederne efter tilbagelægningen af ileostomien udvider pouchen sig, og dermed falder antallet
af afføringer, og afføringen bliver langsomt tykkere i konsistensen.
Det daglige antal afføringer kan forekomme højt lige efter operationen. Men i forhold til tilstanden før
operationen er der hos patienter med ulcerøs kolit én væsentlig forskel: afføringen melder sig ikke længere
akut - det er muligt at “holde sig” til et passende tidspunkt.
Udviklingen i tarmfunktionen efter operation med staplet J-pouch i månederne efter stomilukning er typisk
således:
· Efter 1 måned er alle patienter tætte om dagen og langt de fleste om natten. I gennemsnit har patienterne 7 afføringer i døgnet. Pouchen kan på dette tidspunkt rumme højst 200 ml afføring.
· Efter ½ år er alle tætte om dagen og næsten alle om natten. Afføringsgennemsnittet er 4. Pouchen
kan nu rumme op til ca. 1 liter afføring.
Tilstanden efter ½ år kan betragtes som det endelige resultat, der næppe ændres yderligere. Ganske få patienter er ikke helt tætte og må anvende et lille bind.
I nogle tilfælde vil det som nævnt være rimeligt i de første måneder at nedsætte afføringshyppigheden med et stoppemiddel som f.eks. Imodium der kan fås i håndkøb. Ved at indtage 2 mg Imodium før sovetid kan natlig afføring ofte undgås.

yffe
Indlæg: 2
Tilmeldt: 27. feb 2011 08:21

Re: Hvor mange afføringer i døgnet??

Indlægaf yffe » 27. feb 2011 17:25

Jeg har fået lagt min stomi tilbage den 14. jan. Jeg har det for mig store problem at jeg skal ufattelig mange gange på toilettet. Nogle dage er det kun 9 gange men andre gange er det op til 20-25 gange. jeg har prøvet at lægge mærke til om det er noget jeg har spist men det er det ikke. Det skal siges at konsistensen er normal. Jeg kan ikke passe mit arbejde endnu, da det er så forudsigeligt. Hvor længe skal der gå før det bliver normalt? Min læge siger det kan være ardannelsen i endetarmen der forårsager dette. Det er lidt svært for jeg har ingen hud tilbage bagi.

Peter Sørensen

Re: Hvor mange afføringer i døgnet??

Indlægaf Peter Sørensen » 27. feb 2011 18:20

Hej Yffe

Op til et halvt år, men jeg syntes du skal blive undersøgt ekstra, syntes det lyder af rigtig meget når det er værst, hvis du har pouchitis eller en forsnævring i reservoiret, kan det gøre at man kontstant har afførings trang, og begge dele kan i de allerfleste tilfælde behandles.

stine29
Indlæg: 18
Tilmeldt: 17. okt 2008 22:05
Årgang: 1979
Stomi siden: 2008
Geografisk sted: Gadstrup
Kontakt:

Re: Hvor mange afføringer i døgnet??

Indlægaf stine29 » 28. feb 2011 10:21

Hej

Jeg har selv op til 10-12 aff. om dagen,og på en god nat 1 gang, selv om jeg tager stoppe middel, som husk, flydende kodin morgen og aften, falder antallet ikke, men det er blevet mere fast, hvilket er godt.
Nu er det 1 år sidden, så jeg regner ikke med at det bliver bedre desværre..
Venlig hilsen
Stine

CU: 2007
Stomi: 2008
J-Pouch: 2010

mikkel

Re: Hvor mange afføringer i døgnet??

Indlægaf mikkel » 1. mar 2011 14:33

Hejsa

Nu er det snart 4 år siden jeg fik Pouch, og min erfaring er man skal prøve at have tålmodighed med det hele.. Det er først blevet rigtig godt for mig indenfor det sidste års tid, jeg går på toilet ca. 4-5 gange i døgnet og er aldrig oppe om natten.

Jeg har også lært at kosten spiller en KÆMPE rolle i hvordan din puch opfører sig. Jeg har selv haft samtaler med diætist, og det hjælper utrolig meget.

Prøv med lidt tranebærsaft, probiotika piller og fiskeolie( helst så naturligt et produkt som muligt)

De ting hjælper med at holde bakterie floraen nogenlunde normal i din pouch og derved formindsker det toilet besøg.

Hold jer fra mælkeprodukter, oksekød og svinekød. Spis i stedet fisk og kylling, og evt kan i købe det proteinpulver som hedder Sun Warrior, det er dyrt, men det er noget af det bedste på markedet fordi det er lavet på brune ris, og ikke æg osv.

Pbuch

Re: Hvor mange afføringer i døgnet??

Indlægaf Pbuch » 11. mar 2011 09:24

Hej Yffe og Stine og andre interesserede. Håber I stadig læser med på dette forum. Jeg har fået tilbagelagt min ileostomi her d. 24. Jan i år. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind, fordi jeg som I har utrolig hyppige toiletbesøg, ml 12 og 20 i døgnet. Det er ikke tynd aff, og derfor tør jeg ikke tage for meget stoppende som imodium og husk, men jeg synes heller ikke det hjælper. Om natten kan jeg ikke sove fordi jeg er oppe 3-5 gange og det brænder og svier bagi. Har i nogen erfaringer med, hvad der kan nedsætte antallet af natlige toiletbesøg? Skal man f.eks lade være med at spise noget om aftenen? Jeg er tit sulten om aftenen og har tabt mig en del, men jeg tør ikke rigtig spise noget. Har dog spist lidt slik. Jeg skal starte arbejde om 6 uger, og håber rigtig meget, det bliver bedre inden da. Lad mig høre Yffe, hvis du oplever fremgang. Hvor og af hvem er du opereret. Stine - er du i job og hvordan klarer du hverdagen med 10-12 aff dgl? Overvejer du stomi? Jeg hadede min stomi, men lige nu er det lige før jeg savner den for det her er da rædselsfuldt.

Vh Pernille

yffe
Indlæg: 2
Tilmeldt: 27. feb 2011 08:21

Re: Hvor mange afføringer i døgnet??

Indlægaf yffe » 15. mar 2011 18:20

Pbuch skrev:Hej Yffe og Stine og andre interesserede. Håber I stadig læser med på dette forum. Jeg har fået tilbagelagt min ileostomi her d. 24. Jan i år. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind, fordi jeg som I har utrolig hyppige toiletbesøg, ml 12 og 20 i døgnet. Det er ikke tynd aff, og derfor tør jeg ikke tage for meget stoppende som imodium og husk, men jeg synes heller ikke det hjælper. Om natten kan jeg ikke sove fordi jeg er oppe 3-5 gange og det brænder og svier bagi. Har i nogen erfaringer med, hvad der kan nedsætte antallet af natlige toiletbesøg? Skal man f.eks lade være med at spise noget om aftenen? Jeg er tit sulten om aftenen og har tabt mig en del, men jeg tør ikke rigtig spise noget. Har dog spist lidt slik. Jeg skal starte arbejde om 6 uger, og håber rigtig meget, det bliver bedre inden da. Lad mig høre Yffe, hvis du oplever fremgang. Hvor og af hvem er du opereret. Stine - er du i job og hvordan klarer du hverdagen med 10-12 aff dgl? Overvejer du stomi? Jeg hadede min stomi, men lige nu er det lige før jeg savner den for det her er da rædselsfuldt.

Vh Pernille


Hej Pernille
Ja jeg har fremgang, men det er stadig ikke godt. Jeg er foreløbig sygemeldt til 1.4 Dertil skal siges at jeg er pendler, og jeg har det rigtig dårligt hvis jeg ikke er sikker på at kunne komme på toilettet. Derudover er jeg i butik så jeg kan ikke bare løbe fra min kunde fordi jeg skal på wc. Jeg har sjældent 20 afføringer i døgnet nu. Det ligger i gennemsnit på ca 10-15 så jo det er fremgang. Jeg er begyndt at bruge babyservietter til at tørre mig med. Det er lidt bedre end toiletpapir, men slås stadig med meget øm og sviende numsehul.
Jeg synes det er frustrerende. Jeg er ellers en aktiv social og udadvendt pige, men de mange toiletbesøg gør at jeg bliver meget hjemme. Jeg håber for dig at der kommer fremgang.
Hilsen Yffe

Pbuch

Re: Hvor mange afføringer i døgnet??

Indlægaf Pbuch » 30. mar 2011 08:58

Hej Yffe!!

Ja det er små fremskridt, det kan jeg godt se. Hvordan er det så om natten, hvor mange gange må du op der? Jeg skal snart starte på arbejde, men synes det er frustrerende at skulle op hver nat.
Har både prøvet at tage 2 tbl imodium eller 50 mg kodein til nat men ingen af delene har nogen overbevisende effekt.
Vh Pernille


Tilbage til "Reservoir- og pouch-operationer"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst