Side 1 af 1

Hvor meget HUSK???

: 3. feb 2010 14:39
af Willirob
Hej

Jeg fik lavet pouch den 7. januar (alt i en operation), og det går sådan set meget godt.

Jeg kunne bare godt tænke mig at få min nattesøvn tilbage, men ved ikke om det er lige optimistisk nok så tidlig i forløbet - det er trods alt kun 4 uger siden jeg blev opereret.

Der er bare så mange af jer, der snakker om HUSK og imoduim, og jeg vil meget gerne prøve begge dele, men er i tvivl om hvor meget der skal til af hver???

Hvad med jer der bruger det dagligt, er det ikke en dyr fornøjelse eller kan man få støtte til det nogen steder?? Skal jeg så evt. have det gennem min læge/kirurg eller???

Håber nogen kan komme med de vise sten....

Mette

Re: Hvor meget HUSK???

: 3. feb 2010 15:51
af Peter Sørensen
Hej Mette

Det vil være individuelt om du har behov for HUSK en eller to gange daglig. Du skal tage to måleskefulde
3-5 gram , når du tager HUSK.
Mængden man har virkning af,kan veksle fra den ene til den anden

Husk koster 2 kroner om dagen hvis du tager 10 gram dagligt og indkøber et kilo

Imodium er håndkøbsmedicin, som der ikke er fast pris på, hvor meget du skal tage og hvor længe er du nødt til at tale med lægen om.

Re: Hvor meget HUSK???

: 3. feb 2010 22:34
af Slund
Hej Mette.

Som dig ønsker jeg også min nattesøvn igen. Jeg blev pouch opereret tilbage 29. sep`09.

Jeg har aldrig sådan for alvor spist Husk i min dagligdag - nøjedes med at spise 2 Imodium kl. 20 og undlod at spise efter samme tidspunkt. En overgang lykkedes det mig at få sovet igennem (8 timer) i en 2 ugers periode, men så begyndte jeg desværre at skulle op igen om natten (mistænker noget betændelse i pouchen).

Men nu er jeg i gang med Husk plus Imodium, og forsøger at finde den rette * i hverdagen - tror det er meget forskelligt fra person til person hvor meget/lidt Husk man skal indtage, så man må vist prøve sig frem til den rette balance er fundet.

Mht. Imodium så kan du som skrevet få det i håndkøbsmedicin. Jeg har dog af min læge fået lavet et livslangt tilskud på netop Imodium så jeg kan få betalt op til 75 % af beløbet.

Men snak med din læge om hvad der er den bedste løsning for dig.

Held og lykke med det.

Mvh.
Steffen