Hvordan kommer jeg videre??

Spørgsmål/debat vedrørende reservoir, J-pouch og andre former for pouch
Forumregler
Spørgsmål/debat vedrørende reservoir og pouch - læs også Stomiforeningen COPAs rådgivende artikel om andre stomityper
gæst

Hvordan kommer jeg videre??

Indlægaf gæst » 26. nov 2009 23:50

Hey alle sammen :D

Jeg er en ung pige på 23, som har et problem jeg ikke kan komme videre med, så jeg håber virkelig, at i kan hjælpe mig..

Jeg er pouch patient og har været det i 3 år.
For ca 1 år siden fandt jeg en virkelig sød fyr som jeg blev kærester med, men jeg kunne ikke lide at benytte hans toilet pågrund af den lyd, der kan komme :oops: Der er så lydt hos ham, at man kan høre når overboen river i toiletrullen :( Så det ender med at, hver gang jeg skal på toilet tager jeg bussen hjem til mig selv. Jeg bor ca. 20 min. fra ham med bus.. Når vi er sammen i weekenderne kommer jeg sent om aften ca. 22.00 og tager hjem igen dagen efter kl. 13.00, for så kan jeg ikke holde mig længere. Vi har aldrig været sammen en helt weekend. Jeg har prøvet at forklare ham, hvordan jeg har det, men det er som om han ikke forstår det. Han ser det ikke som et problem, at vi ikke er så meget sammen fordi han selv gerne ville bruge tiden foran sin playstation 3. Men alligevel er jeg utrolig folv og ked af, at det var på den måde. Jeg sagde nej til at tage med ham til en føddselsdag i Silkeborg fra en fredag aften til en lørdag eftermiddag, fordi jeg har det problem med toiletter.. Jeg har grædt utrolig meget over det og det fylder utrolig meget i mit hoved, for mit problem gælder også hvis jeg er i byen med vennerne eller jeg er hos dem eller noget familie. Der kommer stort set altid lyde når jeg er på toilet. Sker det, at jeg er på arbejde og skal på toilet lister jeg ned i kælderen for at bruge toilettet dernede.. Jeg tænker meget på det og det fylder virkelig meget i min dagligdag. jeg tænker bla. på, hvad jeg skal gør hvis min kæreste og jeg, en dag ikke er sammen mere og jeg finder en ny fyr. Jeg ved jo, at jeg ikke kan bygge et forhold op med det problem jeg har, men synes det er så flovt. Jeg har ca. 6 -10 toiletbesøg om dagen med lyde .. SNØFT.... På lørdag skal jeg til min brors bryllup og hans datters barnedåb der kommer ca. 60 mennesker, hvad gør jeg??? Der er så mange ting jeg gerne vil, men som jeg siger nej til dette glæder f.eks. heldagstur med familien eller venner, weekendture med venner eller familie, rejser og lange familie besøg...

Kan i komme med et råd ville jeg virkelig blive glad :D ved i om man kan få noget så det ikke larmer? og kan man få noget så afførnigen er fast?? Min er næsten altid tynd. ÆVÆVÆVÆV... Sidste spørgsmål kan man gør noget så toiletbesøgene mindskes??

Med mange hilsner Den 23 årige

Peter Sørensen

Re: Hvordan kommer jeg videre??

Indlægaf Peter Sørensen » 27. nov 2009 11:38

hej pige

jeg vil tage dine spørgsmål først,
man kan ikke få noget der gør at det ikke "larmer", husk at der altid er lyde, når man er på toilettet også
selvom man ikke er opereret.
Med mindre lydene skyldes tynd mave med meget luft iblandet, der kan du undgå kulsyre i drikkevarer, tyggegummi,light produkter med kunstige sødemidler, mad der danner luft og tobaks rygning.
Afføringen kan gøres mere fast ved at spise HUSK, og fiberrige madvarer.
Mængden af toiletbesøg kan reguleres, hvis de er for mange, med hjælp af medicin fra lægen.

Men jeg tror dit største problem er at du har udviklet en angstfobi, for toiletbesøg.
du beskriver dig selv som socialt handicappet, hvor toilet forhold fylder rigtig meget, i alt hvad du begiver dig ud i.
Selve angsten for at skulle på toilettet, giver dig eksamensmave,(tynd mave) og når du holder dig fra 2200 til 1300 næste dag, så kan det også påvirke din tarm og afføringen i negativ grad.
Tag tyren ved hornene og tal med din læge om henvisning til en psykolog eller psykiater, så du kan få bearbejdet din angst.

Gæst

Re: Hvordan kommer jeg videre??

Indlægaf Gæst » 27. nov 2009 11:54

Du kunne jo øve dig lidt.......Hvis din kæreste kender til dit problem, kunne I jo når du er hos ham prøve at f.eks tænde stereoanlæget mens du er på toilettet der. Eller spil musik på mobilen imens og be' ham om at gå ind i det fjerneste rum. Det kunne måske være en start.......Håber du vil prøve det og at du finder en løsning.....du er alt for ung til at gå glip af en masse pga. det.

Louise PT
Indlæg: 159
Tilmeldt: 20. mar 2007 09:20
Geografisk sted: midtjylland

Re: Hvordan kommer jeg videre??

Indlægaf Louise PT » 27. nov 2009 14:16

Hej,

Jeg er en ung kvinde på 27 år, og uha hvor jeg kender alt for godt til dine problemer. Sådan havde jeg det også da jeg havde colitis. Nu har jeg som dig pouch, og fik den i dec.2007. Jeg tager hver dag HUSK, og også imodium virker godt på mig (snak med din mave-tarm-læge om dette).
Som Peter skriver, så undgå de madvarer/drikkevarer du efterhånden ved giver luft og dårlig mave. Jeg selv drak meget vand var jeg var i byen (hos venner el.lign.), da dette beroligede min mave. Hvis du tager eller begynder at tage HUSK, så hjalp det mig at tage det om eftermiddagen inden jeg skulle ud, da det beroligede min mave (evt. via mit hoved måske).

Jeg gjorde som dig, dvs. valgte de sikre toiletter (hvis de fandtes) eller simpelthen holdte mig med mange smerter til følge. Sagde ofte nej til begivenheder, som jeg ellers ville elske at komme til, havde min mave ikke været så stort et problem.
Jeg prøvede en meget dyr psykolog, men det hjalp ikke - selvom det faktisk alt sammen foregår i hovedet.

Nu er jeg sammen med en super dejlig fyr, og vi har lige fået den dejligste lille datter sammen. I starten kunne jeg ikke gå på toilettet mens han var der (eller jeg var hos ham). Jeg kunne ikke få mig selv til at fortælle om min mave, da jeg synes det var mega flovt.
Jeg er nu helt åben om min mave, fortæller dog kun om det hvis nogen spørger ind til det. Jeg har stadig svært ved at gå på toilettet på mit arbejde og diverse andre steder, hvor jeg føler mig udsat. Så det arbejder jeg stadig med. Men hjemme har min kæreste helt accepteret mine mange og larmende toiletbesøg. Han har senere sagt, at han overhovedet ikke ser det som et problem, og at det nærmere er et stort problem ikke at vide hvorfor man lige ikke skal sove sammen el.lign.

Hvad så at det larmer og lugter? Det gør det som sagt også for andre - vores problem er, at vi går på toilettet oftere end andre... MEN det ved de jo ikke.

Mit råd er at du slapper mere af omkring det, det vil også påvirke din mave. Det påvirkede ihvertfald min: Hvis jeg var skrækslagen for at gå på toilettet, så skulle jeg helt sikkert, og det var med ekstra luft. Jeg ved godt det er nemt at sige og svært som en i hel... at udføre, men øv dig ligeså stille.
Hvis din kæreste ved at du har svært ved at gå på toilettet hos ham, så prøv at gå på toilettet, og bagefter spørg ham, hvor meget han kunne høre. Det med at du kan høre overboens toiletrulle betyder ikke at alle kan høre dine prutter (man kan høre alles toiletruller i lejligheder - er min erfaring). Få din kæreste til helt uden at svøbe det ind at fortælle hvor meget han egentlig lagde mærke til dit toiletbesøg, og du vil helt sikkert opdage, at det mest er i dit hoved det er et stort problem. Ikke så meget hos andres.

Skriv gerne til mig hvis du har brug for at snakke, min mail er louisepold@hotmail.com.

Held og lykke med fremtiden.

Hilsen Louise


Tilbage til "Reservoir- og pouch-operationer"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 15 gæster