Kære medlemmer.
I morgen fredag den 18. januar sender COPA et spørgeskema ud til 450 helt tilfældigt valgte COPA medlemmer.
En nordisk producent af stomihjælpemidler har sponseret alle udgifterne til en nordisk undersøgelse blandt 2000 stomiopererede.
I skemaet er der masser af spørgsmål om, hvorledes man oplevede hele sygdomsforløbet, operationen, udskrivelsen fra sygehuset, valg af hjælpemidler, besøg på stomiambulatoriet, hjem til dagligdagen, evt. besøg af en rådgiver og meget mere.
I skemaet skal der IKKE ikke stå et navn, blot alder, køn og bopælsby.
COPA håber, at mange vil udfylde skemaet og sende det retur i den frankerede kuvert til landsformanden SENEST den 31. januar.
Herefter bliver alle skemaer sendt til databehandling.
Resultatet af undersøgelsen bliver selvfølgelig præsenteret i de nordiske medlemsblade.
Det er vigtigt, at så mange som muligt udfylder skemaet.
Mange hilsener og tak for hjælpen
Henning Granslev. landsformand COPA