SU + handicaptillæg

Spørgsmål/debat vedrørende andet som ikke kommer ind under andre kategorier.
Herunder påklædning
Forumregler
Find mere information i COPAs brochurer. Husk også at Stomiforeningen COPA tilbyder gratis rådgivning
Dalsgaard
Indlæg: 2
Tilmeldt: 12. apr 2012 21:42

SU + handicaptillæg

Indlægaf Dalsgaard » 14. apr 2012 12:51

Hej alle...

Jeg er ny her i forummet - har "kun" været syg 2 år, men det har været en voldsom rutschebanetur både fysisk og psykisk, og for 2 måneder siden endte det med anlæggelse af ileostomi... En situation jeg langt fra er afklaret med endnu!
Jeg er en pige på 29 år og studerende med knap et år tilbage af uddannelsen. Er lige blevet gjort opmærksom på, at man kan søge tillæg til sin SU pga sygdommen...
Har læst lidt hist og pist herinde og kan se, der er flere som har haft held til at få bevilget dette handicap-tillæg, og vil så gerne høre, om der er nogle af jer, som kunne tænke sig at hjælpe mig? Ex med diverse udtalelser fra læger osv, hvad skal man "slå på" ifht at få tillægget osv? Synes det er svært lige at vide, hvordan man skal gribe det an....

Håber der sidder nogle af jer derude, som har nogle gode råd og evt med gemte ansøgninger/udtalelser jeg må have lov at se;o)

Unknown

Re: SU + handicaptillæg

Indlægaf Unknown » 15. apr 2012 18:42

DU skal sådan set bare gå ind på minSU.dk og udfylde skemaet dér...... Så skal du vedlægge evt. journal (det gjorde jeg)......
Så går der ikke særlig lang tid før du får tildelt SU + handicaptillæg!

GÆST

Re: SU + handicaptillæg

Indlægaf GÆST » 16. apr 2012 11:54

Hej.

Det er rimelig svært at få synes jeg, og det er nok ikke blevet nemmere med tiden.

Jeg har fået det, og jeg vedlagde en udtalelse fra min læge (kirurgen eventuelt, eller en gastrolæge) som jeg selv havde skrevet udkastet til. Jeg skrev i den at "patienten" havde de og de symptomer/bivirkninger samt disse problemer med dem. Heri er det vigtigt at lægge vægt på at det er varige skader. Idet min stomi kunne lægges tilbage, skrev jeg derfor blandt andet at jeg havde indsvævringer på tarmen der gav varige smerter. Det at du selv kommer med et udkast til lægens udtalelse gør, at du kan få ham til at fremhæve de ting der er relevante, og ikke kun det der er akut. Jeg skrev ikke noget, som jeg ikke fejlede, men det er bedre hvis du giver din læge en oversigt over hvad du gerne vil have at dokumentet skal indeholde, fordi det sparer ham for tid, og så kan han jo altid udelade det hvis han synes der er noget han som læge ikke kan skrive under på. Det er rigtig godt at du har en konkret udtalelse. Jeg er ikke sikker på om jeg vedlagde min journal. Men så vidt jeg husker står der også på SU's hjemmeside at de kan hente journalen hvis det er nødvendigt. Men hvis du kan få en kopi af din journal, eller eventuelt printe relevante citater/notater fra din journal ud fra E-journal, så vil det sikkert kun være godt. Men det er meget at skulle læse en journal, derfor udtalelsen.
Derudover vedlagde jeg også en udtalelse fra mig selv, hvori jeg beskrev sygdomsforløbet. Derudover beskrev jeg også hvordan jeg i hverdagen havde brug for hjælp til diverse ting, og forklarede hvordan sygdommen påvirkede min arbejdsindsats. Jeg skrev også at jeg havde svært ved at forestille mig at det ville være muligt for mig, at finde et arbejde jeg ville kunne varetage, hvor jeg kunne tjene nok på den korte tid jeg ville kunne arbejde, til at kunne forsørge mig selv. Jeg skrev også, at jeg håbede jeg ville få støtte, så jeg kunne færdiggøre den uddannelse der skulle finansiere mit levegrundlag i fremtiden, så jeg ikke forevigt ville være nødt til at være afhængig af offentlig støtte.
Jeg skrev det i et forventningsfuldt tonefald, men ikke i et "jeg har ret til" tonefald. Men husk som sagt at det er vigtigt at du beskriver de varige skader.
Jeg håber du får det!! :)

Conni

Re: SU + handicaptillæg

Indlægaf Conni » 22. apr 2012 18:56

Hej

Jeg håber du bliver lige så glad for din ileostomi, som jeg er blevet for min.

Min er 3 mdr.

Jeg syntes det er ret nemt at regulere tykkelsen af output, er ALDRIG oppe om natten for at tømme :D . Så du får lige et par uopfordrede råd.

Kartofler, kartoffelmos, chips,vingummi,skumfiduser, boller,knækbrød, hvidt brød, bananer virker på mig, jeg har afføring ca 3 gange om dagen i normal tykkelse.

held og lykke med din SU med tillæg og hav et godt liv

Dalsgaard
Indlæg: 2
Tilmeldt: 12. apr 2012 21:42

Re: SU + handicaptillæg

Indlægaf Dalsgaard » 5. maj 2012 19:48

Så er ansøgningen sendt afsted til SU-kontoret...
Mange tak for gode råd - både mht tillægget men også angående problemer med forstoppelse;o)


Tilbage til "Diverse"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster