Psykolog?

[Helle_Sørensen]

Hej COPA-brugere

Jeg er pårørende til en Ileostomi-opereret som i øjeblikket er indlagt på 23. døgn - der er i forløbet stødt komplikationer til hvilket har medført, at han har været opereret 3 gange.

Det er frygteligt svært for ham at se positivt på forløbet (hvilket jeg godt forstår) og jeg vil bare så gerne hjælpe. Jeg vil høre om nogle af jer har gode erfaringer med at tale med en psykolog eller andre rådgivere - i såfald hvilke?

Mange tak på forhånd,

Helle

[tommy]

Hej Helle.

Jeg har selv prøvet et forløb der minder om det som din pårørende er igennem, med komplikationer, operationer, og en dengang ganske håbløs situation.
Ja og det hjalp mig meget at tale med en psykolog. Jeg prøvede i første omgang med en psykolog jeg selv kontaktede , men vores kemi passede ikke sammen.
Jeg fik så tilbudt samtaler med en af hospitalets egne psykologer, og det hjalp mig rigtig meget, gennem kriserne.
Jeg har stadig samtaler med hende her 4 måneder efter udskrivelsen, og har stor gavn af det.
Jeg kan varmt anbefale, at du hjælper din pårørende til at starte på nogle samtaler, og husk at hvis I vælger "den private" løsning, at få en henvisning fra egen læge, så der er tilskud fra sygesikringen.

Tommy

[karina]

Hej Helle.

Jeg har også haft et forløb ligende din pårørende. jeg kan anbefale, at snakke med psykolog. det har været en stor hjælp for mig, da jeg endelig blev overtalt. jeg går ved en privat praktiserende og får tilskud. jeg har også haft stor nytte af min egen læge og en sygeplejerske ved min læge. så jeg vil anbefale at din pårørende finder en at være tryg ved.

hilsen karina

[Peter Sørensen]

Hej Helle

Jeg har også gode erfaringer med psykolog hjælp, men fik under selve indlæggelsen en snak med en psykiater , som kunne afgøre om der var en diagnose,(egentlig depression), der krævede medicinsk behandling, det var det så ikke for mit vedkommende, det var alle de uafklarede tanker med hensyn til arbejdsliv, privatliv og evt. pension der rumsterede ,det var ikke muligt at få en psykolog på sygehuset.
Hvis man skal behandles med medicin kan der gå flere uger før virkningen indsætter, så det er bedst så hurtigt som muligt.

[maiken]

Hejsa Helle

Jeg er netop startet til psykolog, for at få arbejdet med nogle af alle de ting jeg har været igennem! Jeg har dog kun været der et par gange!
Som min psykolog sagde sidst, at det jeg kan bruge det her til, er at snakke om det, for hun kan jo ikke helbrede mig eller trylle, så sygdommen går væk!

Det kan i hvert fald ikke skade at prøve psykologen. Sådan ser jeg på det lige nu!

Hvis din pårørende har mulighed for det, sys jeg personen samtidig med psykolog hjælp skal evt. maile lidt med nogle mennesker med samme problem. Selvom psykologen hjælper, så føler man at denne ikke forstår en 100%... men det gør man når man taler med et mennesker, der har været igennem nogle af de ting, som man selv har.

[karinaa]

hej

som pårørende står du ligenu i en meget svær situation.Du skal både støtte men er også bange. Min kæreste har fået psykolog hjælp og hvis du får en henvisning gennem din læge er det billigere.

karina

[Jensen]

Hej hej..

Efter mine opreration gik jeg også helt ned med flaget.. Via familie, venner, psykolog kom jeg på rette kurs.. Som samlever mener jeg du har den største "opgave", ved at få omvendt hans tanke om "patient/offer" til at være akkurat den samme som før.. Om end ikke en bedre én, idet han netop kan klare dette Det fik min selvtillid tilbage..

Endvidere hentede jeg hjælp ved en præst, idet mine tanker ofte kørte på det var "uretfærdigt" og det ik "gav mening".. Ledte hårdt efter svaret på "hvorfor".. Har aldrig været en solid kirkegænger (skal læses som: mangler forsat 4 gange før jeg når de 10 inden konfirmationen), men uden tvivl fik jeg hjælp her.. Religion kan fortolkes uendeligt, og uanset hvilken religion man har, om ens tro er stor eller lille - vil man kunne finde "trøst" og opmuntring i dette.. Min religion, kristendommen, giver kun en fornemmelsen af man har fået denne "opgave", da man er rustet til det.. At man er stærkere end evt. andre.. Det syns jeg er en ting at notere sig
Præsten var ik inde selve sygdommen, men jeg fik arreageret ved at mine tanker og følelser fik frit løb - hvorpå han kun kunne henvise til bibelen.. Og den er tit ik til diskussion.. MANGE gange måtte jeg trække mine fortolkninger og forestillinger til mig Hvilket idag har gjort jeg har fået en indre ro, en stolt selvtillid og fungere på samme vilkår som alle andre...

Det ingen skam at drage nytte at psykologer.. Eller præster.. For det virker..