§100 - merudgiftudelser

Spørgsmål/debat vedrørende andet som ikke kommer ind under andre kategorier.
Herunder påklædning
Forumregler
Find mere information i COPAs brochurer. Husk også at Stomiforeningen COPA tilbyder gratis rådgivning
Brille
Indlæg: 15
Tilmeldt: 2. dec 2008 18:29
Årgang: 1979
Stomi siden: 2008
Geografisk sted: Vestsjælland

§100 - merudgiftudelser

Indlægaf Brille » 21. jun 2009 09:50

Er der nogen herinde som får den, jeg har fået den i mange år, men fik brev fra kommunen for et par mdr siden at nu blev der strammet op i reglerne og så skulle jeg udfylde et mærkværdigt skema og jeg var social med andre og om hvordan sygdommen påvirkede min hverdag osv, Der skrev jeg ikke noget om at jeg var nyopereret i håb om at jeg så kunne trække lidt på ydelserne. men i går kom der så et brev fra kommunen at de ikke fandt mig egnet til merudgifydelserne mere og de ville stoppe pr 31.8. der var endda udspecificeret de ting jeg havde ansøgt hvor de havde givet en forklaring på det... men er der andre som er blevet revurderet og fundet egnet ville jeg gerne høre hvad de har skrevet i ansøgningen :)

mvh kennet

Peter Sørensen

Re: §100 - merudgiftudelser

Indlægaf Peter Sørensen » 21. jun 2009 19:59

Hej Brille

Det er rigtigt at der er blevet indført ved lov , at der hvert år skal genvurderes, og at bevillingen bortfalder,hvis ansøgerens merudgifter falder til under kr. 500 om måneden / kr. 6.000 årligt.

Hvis det ikke er tilfældet, skal du klage over afgørelsen.

Prøv evt. at nævne de ting du før har fået dækket som merudgift, så er det muligt at andre herinde kan fortælle om det er noget de får dækket.

Brille
Indlæg: 15
Tilmeldt: 2. dec 2008 18:29
Årgang: 1979
Stomi siden: 2008
Geografisk sted: Vestsjælland

Re: §100 - merudgiftudelser

Indlægaf Brille » 22. jun 2009 09:52

Hej igen

jeg er blevet vurderet ud fra hvordan min daglige livsførelse er og fået afslag på flg:

Medicin/kosttilskud/vitaminer:
Du oplyser at du har udgifter til vitaminer jern og kalk. Der medregnes ikke udgifter til håndkøbspræparater og ikke-tilskudsberettigede præparater, herunder vitaminer og kosttilskud.


beklædning:
Du oplyser at du har udgifter til beklædning grundet øgning/formindskning i vægt ved medicinering. denne udgift medregnes ikke idet det vurderes at det ikke er som følge af din funktionsnedsættelse, da det er muligt at gemme tøj som er blevet for stort/småt og genbruge det senere.

Styrketræning:
Udgifter til styrketræning anses ikke for at være en merudgift og medregnes ikke. i vurderingen lægges der vægt på at det anses for at være en normal aktivitet for mennesker i almindelighed at styrketræne/gå i fitnesscenter.


det er de afslag jeg fik efter genberegningen af den nye metode.

Beklædningen kan jeg godt forstå, men resten er jo noget jeg gør for at kunne opretholde mit erhverv for som der står i serviceloven:
"Merudgiftsydelsen skal samtidig sikre at personer med varigt nedsat funktionsevne, som yder en særlig
indsats for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, kan forblive på
arbejdsmarkedet."


mvh kennet

Peter Sørensen

Re: §100 - merudgiftudelser

Indlægaf Peter Sørensen » 22. jun 2009 11:06

Hej Kennet

Jeg har siddet og søgt lidt forskellige steder.
Jeg tror at du får afslag udfra disse kriterier i vejledningerne til loven

Vedrørende kosttilskud og vitaminer

Det forudsættes, at behovet er lægeligt ordineret, og det er således ikke tilstrækkeligt med en lægelig anbefaling.
Det er samtidig en betingelse, at den tilskudsberettigede medicin, diætkost og diætpræparater er ordineret som følge af den nedsatte funktionsevne.

Og træningen kommer sikkert ind under behandlings udgifter, hvor § 100 ikke indeholder hjemmel til at yde hjælp til behandlingsudgifter.

Man har revideret reglerne i december 2008, og i den forbindelse er samtaleskemaet obligatorisk.
Du vil måske opleve, at en del spørgsmål ikke er relevante i din situation. Det skyldes , at skemaet benyttes til alle ansøgere og derfor skal dække alle former for handicap.

Du skal forholde dig til alle skemaets spørgsmål. Hvis du ikke har kommentarer til et spørgsmål eller finder spørgsmålet irrelevant, så kan du skrive det. Sørg blot for at det fremgår, at du har læst og forholdt dig til samtlige spørgsmål.

I forbindelse med revisionen har man erkendt ,at mange afgørelser på afslag er usikre og derfor først afklares undervejs ved ankesager,Så klag over afgørelsen, du bør have fået en klagevejledning fra kommunen ,sammen med brevet med afslag.

Jeg ville få en tid hos sagsbehandler på kommunen og få undersøgt om nogle udgifterne kan dækkes via andre love, og bekendtgørelser.
Men du er sikkert også nødt til at involvere din læge , så du kan dokumentere at kosttilskud og træningen er afgørende for, at du kan varetage dit erhverv.

Brille
Indlæg: 15
Tilmeldt: 2. dec 2008 18:29
Årgang: 1979
Stomi siden: 2008
Geografisk sted: Vestsjælland

Re: §100 - merudgiftudelser

Indlægaf Brille » 22. jun 2009 14:23

Du har nok ret Peter

Men fandt serviceloven §100 stk 2 der står ordret flg:
udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, f.eks merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter.


Det vil jeg da tolke som jeg burde få tilskud til motionscenter bl.a.

mvh Kenent

Peter Sørensen

Re: §100 - merudgiftudelser

Indlægaf Peter Sørensen » 22. jun 2009 16:33

Hej igen

Du har ret, fritidsaktivitet kan godt være træning, men kommunen skal holde det op mod en ikke handicappets udgifter, til samme fritidsaktivitet, altså om en person med nedsat funktionsevne/handicap har øgede udgifter i den forbindelse.
I afgrænsning af personkredsen der kan få bevilling lægges vægt på varigt nedsat funktionsevne fremfor de traditionelt kendte handicapgrupper, og der indføres samtidig pligt til at anvende funktionsevnemetoden.

§1 Stk. 2. Med varigt nedsat funktionsevne forstås
en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den
enkelte er af indgribende karakter i den daglige
tilværelse, og som medfører, at der må sættes ind
med betydelige hjælpeforanstaltninger.

Problemet med din er formentlig at træning som holder en sygdom i ro, eller genoptræning og vedligeholdende træning , er dækket under sundhedsystemet, og en anden kommunal kasse,fordi det er ordineret i forbindelse med det handicap eller sygdom man har.

Gæst

Re: §100 - merudgiftudelser

Indlægaf Gæst » 2. jul 2009 22:49

Hei ville lige smide en hurtig note... Har lige snakket med min social rådgiver da jeg også skal have gen- ansøgt om merudgifter. Men hun sagde at det kun var det med kosten for diabetiker som er lavet om, da man mener alle i dag skal have en sund og varrieret kost og de derfor ikke har flere udgifter end os andre. Dvs. medicin, vitaminer og evt tøj og vaks, kørsel m. fl. burde vi stadigvæk få dækket, fordi der er ekstra slid på tøj, pga posen, og evt læk... kørsel da man muluigvis skal have ledsager eller og medicin og vitaminer fordi man har fået det lægeligt ordineret...

Ditte

Peter Sørensen

Re: §100 - merudgiftudelser

Indlægaf Peter Sørensen » 2. jul 2009 23:45

Hej Ditte

Tak for din oplysning det viser, netop at fortolkningerne er kørt helt af sporet og mere eller mindre overladt til den enkelte kommune eller sagsbehandlers fortolkninger.
Prøv evt at se denne tråd , viewtopic.php?f=2&t=1208 ,der forklarer lidt om hvad det er der sker og er sket.
Danske handicap organisationer DH ,er opmærksomme på problemerne,der er opstået i kommunernes sagsbehandling og fortolkning, der er kun en ting at gøre klag over afgørelserne og send kopi til de lokale handicapråd, af alt i modtager og sender til kommunen.


Tilbage til "Diverse"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 11 gæster