Nye behandlingsmetoder?

[Else P]

Det er muligt, mit spørgsmål er dumt.

I vore dage formår kirurgien at foretage imponerende transplantationer af hjerter, nyrer og lunger. Er der eksempler på, at man har foretaget tyktarmstransplantationer? Hvorfor skulle det egentlig være vanskeligere end andre organtransplantationer?

[Peter Sørensen]

Hej Else

Dit spørgsmål er ikke dumt.

Man har transplanteret og transplanterer stadig tarm , men kun tyndtarm , ikke tyktarm, det hænger sammen med at man ernæringsmæssigt kan undvære hele sin tyktarm,hvor der mest optages væske, hvorimod tyndtarms opererede med meget lidt tarm (korttarmssyndrom), ikke selv kan kan spise sig til ernæring men er nødt til hver nat at ligge koblet til et drop ,i fra 8-14 timer for at få ernæring.
Nedenstående er et sammenkog fra danske og svenske artikler i medicinske fagblade.


Tyndtarmstransplantation retter sig mod patienter med vedvarende tarmsvigt og et livslangt forløb med hjemmeparenteral ernæring(kunstig ernæring). Formålet er at trappe patienten ud af denne kostbare og tidskrævende behandling, som forudsætter, at et permanent kateter placeres i en vene og ligger ned i det det højre atrie(hjertekammer), med tilhørende komplikationer og en reduktion i livskvalitet på niveau med den, patienter i dialyse må tolerere

Der er i hele verden udført omkring 1000 tarmtransplantationer siden 1987, heraf de 25 i sverige.
42% var isolerede tyndtarmstransplantationer, 45% var kombinerede tyndtarms- og levertransplantationer, mens 14% var såkaldte multi transplantationer, hvor en større blok af organer, inkluderende tyndtarm, lever og mavesæk/bugspytkirtel/tolvfingertarm, medtransplanteres.
Der udførtes ca 100 operationer på verdensplan om året i 2003

Overlevelsen er på 30-50 % efter 5 år. afhængig af hvor mange operationer hospitalet havde lavet

Risikoen for afstødning samt livstruende infektioner indebærer at tarmtransplantation er medicinsk meget krævende:

Tyndtarmen har en vigtig funktion i immunforsvaret. Tarmvæggen indeholder en stor mængde af hvide blodlegemer. De hvide blodlegemer gør at transplantatet giver en stærk stimulering af modtagerens immunsystem. Risikoen for afstødnining er derfor større end ved andre transplantationer.

Et af de store transplantations problemer for tarmen er, at kroppens immun forsvar over for tarmtransplantatet er voldsommere, end man kender det fra nyrer, lever og hjerte, og man har måttet afvente udviklingen af mere potente immun undertrykkende mediciner. Det faktum, at tarmen , tynd og tyktarm specielt tyktarmen er usterile hulorganer, fyldt med bakterier gør den efterfølgende blodforgiftnings problematik yderst vanskelig hos disse patienter,der får stærk immun undertrykkende medicin for at forhindre afstødning.

fra 1985 til 2001 var der følgende data for hele verden
696 transplantationer på 651 patienter, hvoraf 335 fortsat var i live.
Hos 288 transplanterede patienter, som overlevede i mere end 6 mdr., rapporterede man fra registeret, at tarmfunktionen rent faktisk kun var reetableret uden parenteral ernæring hos 70%, 15% var fortsat i parenteral ernæring, og 15% havde fået transplantatet fjernet. I alt 316 patienter døde, 162 på grund af blodforgiftning.

Der sker hele tiden en udvikling ,men samtidig også en afvejning af livskvalitet før og efter, prognose og overlevelsesrate, operationerne udføres i Skandinavien kun på Sahlgrenske sygehus i Sverige.

[Else P]

Tak for det omhyggelige og spændende svar!

Jeg forstår, at man ikke udfører tyktarmstransplantationer, da der ikke er tale om et fysisk vitalt og uundværligt organ, og da en manglende tyktarm kun i værste fald kan betyde reduceret livskvalitet. Men er der slet ikke på forsøgsplan udført transplantationer af tyktarm?

[Peter Sørensen]

Hej igen
Der er lavet forsøg på mus, og rotter, med tyktarms transplantation, uden succes rater, der taler for at bruge det som et tilbud.
Om der foregår som forsøg med mennesker, kan jeg ikke umidelbart finde noget om, det skyldes at de fleste forsøgsrapporter og journaler kun er tilgængelige for autoriseret sundhedsfagligt personale.

En del af de tilgængelige lægelige diskussioner, angiver årsagerne til at tyktarms transplantation ikke er forsøgt i større stil er at ,hvis patienten har fået den fjernet grundet colitis ulcerosa, eller morbus crohn, vil den transplanterede tarm,blive angrebet af Colitis eller crohn, fordi sygdommene sidder i immunforsvaret og ikke fjernes ved operationen, immunforsvaret er programmeret til at angribe tarmen.
Man forsøger med stamcelleforskning ,at gro nye tarme,og lave medicin der en gang for alle kan fjerne disse kroniske tarmbetændelser, men det har lange udsigter fra forsøg ,til egentlig behandling.
Hvis man af andre årsager har fået fjernet tyktarmen og endetarmen, vil reservoir/pouch eller ileorektal anastomose være første tilbud, hvis det er muligt at genskabe forbindelsen.

[Else P]

Mange tak, Peter! Det er meget informativ læsning, og jeg er blevet meget klogere - på godt og ondt. Det er flot og gennemresearchet oplysningsarbejde, du har afleveret