Toilet

Spørgsmål/debat vedrørende andet som ikke kommer ind under andre kategorier.
Herunder påklædning
Forumregler
Find mere information i COPAs brochurer. Husk også at Stomiforeningen COPA tilbyder gratis rådgivning
Anne-Mette
Indlæg: 12
Tilmeldt: 18. jul 2007 15:50
Geografisk sted: Hals. Nordjylland

Toilet

Indlægaf Anne-Mette » 19. jul 2007 09:35

Jeg håber der er nogle der kan hjælpe mig. Jeg har en ilestomi hvilket har betydet at jeg er nødt til at skifte toilettet forholdsvis tit, da det bliver misfarvet ved udtømning af posen. Jeg har prøvet ALT, synes jeg, men i løbet af ca. 3 mdr. er det misfarvet igen. Misfarvningen er ikke i bunden af toilettet men der hvor posens indhold rammer. Ingen rengøringsmidler har kunnet tage det. Er der nogle der har ideer?
Anne-Mette.

Peter Sørensen

misfarvning

Indlægaf Peter Sørensen » 25. jul 2007 15:46

Hej Anne-Mette.

Jeg har ikke hørt om problemet før, men tror at det skyldes kalk på indersiden af kummen, misfarvningen ville formentlig komme selvom det ikke blev brugt af en ileostomist, der er formentlig okker i vandet, det viser sig som en rødbrun misfarvning, prøv evt at få det renset helt i bund med eddikesyre,og anvend efterfølgende en af de dimser der permanent hænger i toilettet for at modvirke kalk

Anne-Mette
Indlæg: 12
Tilmeldt: 18. jul 2007 15:50
Geografisk sted: Hals. Nordjylland

Toilet

Indlægaf Anne-Mette » 26. jul 2007 10:22

Hej Peter
Dine ideer :idea: er alle gode og gennemprøvet. Vi har meget kalk i vandet, men problemet er først opstået efter jeg fik stomien for ca. 6 år siden, og jeg har boet her på stedet i knap 25 år. Nogle kloge mennesker mener det er jern jeg udskiller, og det går i forbindelse med porcelænet. Jeg ved ikke om det er rigtigt, men nu har jeg fået et middel man bruger i bilvaskehaller og som skulle kunne tage alt. Jeg vender tilbage når jeg har afprøvet det, enten for at fortælle om jeg igen skal have et nyt toilet, eller om det virker. :oops:
Hilsen Anne-Mette

Jeannette
Indlæg: 10
Tilmeldt: 5. aug 2007 16:00
Geografisk sted: Aalborg

Toilet

Indlægaf Jeannette » 13. aug 2007 19:59

Hej Anne Mette.

Du kunne eventuelt prøve at gøre som jeg har gjort i alle mine år som ileostomiopereret (siden 1968). Jeg bruger en ½ liters vandflaske til at tømme posen ud i toilettet med. Lige præcis så meget, at det ikke når filteret. På den måde bliver toiletkummen ikke misfarvet. Det er meget nemmere at tømme posen på den måde.

Der har været en del indlæg under et andet emne, angående tømning af posen. Bl.a. hvor mange forskellige måder, det bliver gjort på.

Jeg ligger på knæ foran toilettet, det er bedst når der er vand indvolveret, ellers kan det gå grueligt galt. Jeg har købt en skumgummimåtte, som man bruger i haven, så får man ikke grimme knæ :)

Jeg ved ikke om du kan bruge mit råd til noget, men det er måske værd at prøve.

Mvh. Jeannette

Marianne
Indlæg: 11
Tilmeldt: 1. sep 2004 21:00
Geografisk sted: Holte

Tømning af ileostomipose

Indlægaf Marianne » 1. sep 2007 21:19

Hej og hjælp!

Vi har lige overtaget en lejlighed efter langs tids søgen - det er som at vinde i lotteriet. MEN nu kommer mit problem: Når jeg tømmer min stomi-pose sidder jeg altid "omvendt" på toilettet. Denne måde er den bedste for mig.

I den nye lejlighed er toilettet placeret lige op ad vandrørene, dvs en lidt "Storm P-agtig" form for rørføring af varmt og koldtvandsrørerne. De rører faktisk ved toilettet's ene side.

Kan man få kommunal hjælp til ændring af disse vandrør? Eller hvad skal man gøre?

Hvis man sidder "den rigtige vej" på toilettet har jeg heller ikke mulighed for at rykke så langt tilbage pga af rørene at jeg kan tømme min pose.

Har I et godt bud på løsning af mit problem.

Hilsen fra Marianne

Peter Sørensen

serviceloven

Indlægaf Peter Sørensen » 2. sep 2007 16:59

Hej Marianne


Jeg tror der er hjemmel i servicelovens Kap 19, Boligindretning

§ 102. Kommunen yder hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.

Du skal tale med en sagsbehandler fra kommunen, og høre hvad der skal til, for at de dækker.
Der skal formentlig en udtalelse fra læge - stomisygplejerske vil jeg umiddelbart tro.

KC
Indlæg: 29
Tilmeldt: 12. sep 2007 11:49
Årgang: 1978
Stomi siden: 2004
Geografisk sted: Lolland
Kontakt:

Misfarvning af toilet..

Indlægaf KC » 12. sep 2007 12:36

Hej Anne-Mette..
Jeg gør altid det at jeg ordner toilettet som jeg plejer og derefter hælder jeg lidt klorin i fra toppen af kummen og nedad og lader det sidde et stykke tid..
Efter et stykke tid vil du se at vandet i toilettet har skiftet farve og du kan nu bare skylle ud og toilettet er fint igen..
Dette gør jeg jævnligt for at holde toilettet pænt.
Ved ikke hvor godt det er i længden,men jeg har gjort det gennem et par år og der er ingenting sket med min kumme :D

Anne-Mette
Indlæg: 12
Tilmeldt: 18. jul 2007 15:50
Geografisk sted: Hals. Nordjylland

Toilet

Indlægaf Anne-Mette » 18. sep 2007 10:11

Tak til alle der har skrevet en kommentar til mig.
Jeg har nu prøvet Klorin, kalkopløser og til sidst et vældig effektivt middel der bruges i bilvaskehaller. INTET virker efter hensigten, så enten er det et nyt toilet igen eller også må jeg leve med et toilet der har et patchwork lignende mønster. Bare ærgeligt at man ikke selv kan bestemme farvenuancerne.
Stor hilsen
Anne-Mette

Steen Samuelsen
Indlæg: 355
Tilmeldt: 13. sep 2007 14:39
Årgang: 1947
Stomi siden: 2007
Geografisk sted: Fredericia

Indlægaf Steen Samuelsen » 22. sep 2007 19:24

Hej Marianne

Jeg har heller ikke ret meget plads omkring toiletkummen. Jeg har løst problemer ved at købe en plastictaburet til kr. 100,- i Bauhaus. Jeg sætter mig på taburetten og helt tæt på toiletkummen, og har så god plads til at tømme posen. Når taburetten ikke er i brug kan den stå i brusenichen.

Med venlig hilsen

Steen
Med venlig hilsen ;-)

Steen

Anne-Mette
Indlæg: 12
Tilmeldt: 18. jul 2007 15:50
Geografisk sted: Hals. Nordjylland

Toilet

Indlægaf Anne-Mette » 12. okt 2007 13:34

Jubiiii, så lykkedes det. Jeg har fundet midlet der kan rengøre toilettet, så det ikke ses der bor en stomist i huset. Jeg læste et indlæg i et blad der foreslog man brugte skurecreme til glaskeramiske kogeplader. Det havde jeg ikke men jeg havde da noget alm. blødt skurecreme og hvad f....., det skulle prøves. Altså lidt på en blød skumgummisvamp og vupti, alle farvede områder blev skinnende hvide. Renheden kan holde i en uge, så det er rigtig skønt og også billigere end at skifte toilettet. Jeg var til kontrol på sygehuset og forelagde lægen problemet og spurgte selvfølgelig om han kendte til det. Han mente det var galdefarve som ikke blev nedbrudt ordentlig, og derfor blev udskilt i posen og farvede toilettet.
Stor Hilsen
Anne-Mette

Marianne
Indlæg: 11
Tilmeldt: 1. sep 2004 21:00
Geografisk sted: Holte

Toilet

Indlægaf Marianne » 6. nov 2007 14:26

Hallo igen. :D

Jeg skrev den 1. sept. om mine problemer med toiletforholdene i vores nye lejlighed. (Kunne ikke sidde "omvendt" på toilettet).

Jeg kontaktede min kommune, som Peter skrev :D . Der kom en ergoterapeut ud for at se på det. Det blev taget op til vurdering og jeg blev godkendt til at få foretaget en ændring af badeværelset. Så kontaktede kommunen en vvs-installatør som fandt ud af at det var nemmere at flytte toilettet og håndvasken lidt.

Dette er nu blevet gjort, og jeg er superglad for det (også for vores nye lejlighed) :wink:

Hav en dejlig dag
Kærlig hilsen
Marianne

Peter Sørensen

toilet

Indlægaf Peter Sørensen » 6. nov 2007 19:24

Hej Marianne

Tak for tilbagemeldingen, det er godt at høre at der var en kommune
der reagerede uden de store problemer. :)


Tilbage til "Diverse"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 13 gæster