Stomiforeningen COPAs forum

Hej alle.

Jeg er en dreng på 19 år som har haft ileostomi i lidt over et år.

Og jeg kan ikke mere .. LIge siden jeg blev opereret har jeg haft MINUS selvtillid, jeg er fuldstædning ude af stand til at se hvordan jeg kan tilbyde noget til et andet menneske? Hver gang jeg får noget godt at vide, tænker jeg at de kun siger det for at skåne mig.
Jeg er SÅ bange og SÅ ked af det hele tiden ..
Jeg har derfor efter råd fra flere venner besluttet mig for at søge hjælp.
Hvor og hvordan? .. Og hvad koster det? .. Jeg bor i syddjurskommune og går i skole i Århus.

Hvem kan hjælpe? ..

- Henrik

Hej Henrik

jeg syntes du skal kontakte, vores kontor og blive koblet på en rådgiver, du kan ringe på 5767 3525
og aftale det.
Rådgivningen er gratis.

Du kan også gå rundt med en depression, det er ingen skam, og noget mange kan få, af forskellige årsager, det kan behandles via din egen læge, der kan henvise til specialist.

Det vigtige er at du selv erkender ,at du trænger til hjælp så er du allerede et stort skridt på vejen.

Hej

Du skal helt sikkert bede din læge om hjælp. Gennem mit arbejde fik jeg 5 timer til en psykolog gratis. Det hjalp mig meget på det tidspunkt. Man kan ikke altid rumme det at få en stomi og hvis man ikke kender til en stomi i forvejen og ender med en så er det en stor forandring i ens hverdag også i forhold til hvis du har en kæreste eller skal have en.
Der er mange tanker som man kan vende med en psykolog, hun kan også spørge ind til nogle ting man måske ikke selv har tænkt på. F.eks. valgte jeg aldrig at gå ud, prøve tøj i tøjbutik eller bare gå på cafe. Dette var nogle ting som jeg gerne ville afprøve og endte med at prøve. Der er ting som man ikke selv er bevidst om også som de kan hjælpe en med. Og så bare det at kunne få sat ord på det man har oplevet overfor en fremmed person, men en som er proffesionel.
Man kan komme ud i en depression som gør at man ikke selv kan komme videre uden hjælp.

Held og lykke

karina

Hej Peter.
Hvilken form for rådgivning er det? For da jeg var blevet opereret snakkede jeg med nogle forskellige om det at få stomi og om livet med stomi. Og det følte jeg desværre ikke at jeg fik noget ud af.
Jeg snakkede med en af mine tidligere efterskolelærer for kort tid siden, og fortalte hende om min situation, og hun rådede mig også til at søge psykolog hjælp.
Jeg ved bare ikke rigtig hvordan man kommer i kontakt med dem, eller hvor meget hjælp jeg har brug for.
Jeg er godt klar AT jeg har brug for hjælp nu. Men det er svært "at gå i gang" ..

Hej Karina

Jeg er studerende og tror derfor desværre ikke at jeg kan få noget gratis hjælp ..
Jeg synes det hele er en meget stor omgang, livet med stomi har jeg (føler jeg selv) efterhånden selv anderkendt, det er mere mig selv, med stomi jeg ikke kan acceptere (giver det mening?).

Jeg føler virkelige at jeg intet godt har at tilbyde nogen, og jeg føler at den måde jeg kan gøre mest gavn er ved at gemme mig selv i et stort hul ..

Hej Henrik

Okay,stomi rådgivere er stomister der er afklaret med deres stomi, og dermed kan give nogle råd og vinkler til hvordan man kommer videre, men når du har snakket med andre om livet med stomi,så skal du istedet få din praktiserende læge til at henvise dig til psykolog eller psykiater, psykiater får mange til at stejle ,men den store forskel er at psykologen ikke kan udskrive medicin og psykiater er gratis.
med henvisning betaler sygesikringen 60% af honoraret til en psykolog så egenbetalingen bliver 200-250,-.

På Studenterrådgivningen http://www.studraadgiv.dk/ kan du som studerende få gratis hjælp hvis du er på et studie under deres område.

Psykologer
Du kan henvises til psykologhjælp, hvis din praktiserende læge vurderer, at du hører ind under en af følgende grupper:

1.Røveri-, volds- og voldtægtsofre.
2.Trafik- og ulykkesofre.
3.Pårørende til alvorligt psykisk syge personer.
4.Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom.
5.Pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom.
6.Pårørende ved dødsfald (ved dødsfald forstås tillige ufrivillig abort/fødsel af et dødt barn efter udgangen af 19. graviditetsuge).
7.Personer, der har forsøgt selvmord.
8.Kvinder, der har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er fremsat til abortsamrådet.
9.Personer, der inden de fyldte 18 år har været ofre for ** eller andre seksuelle overgreb.
10.Personer med let til moderat depression mellem 18 og 37 år.
Henvisning til kategorierne 1-8 skal normalt udstedes inden 6 måneder efter den begivenhed, der er årsag til ønsket om psykologhjælp. Henvisningen skal dog senest være udstedt 12 måneder efter den begivenhed, der er årsag til henvisningen, indtrådte. Der kan ikke udstedes henvisning senere end dette tidspunkt.

Henvisning til personer, der er omfattet af kategori 9 og 10 (** m.fl. samt personer med let til moderat depression mellem 18 og 37 år) kan ske uden tidsberegning.

Din praktiserende læge kan henvise til maksimalt 12 konsultationer hos psykolog – dog kan persongruppe 10 (personer med let til moderat depression mellem 18 og 37 år) genhenvises til yderligere 12 konsultationer. Som grundlag for henvisning og genhenvisning af persongruppe 10 skal din praktiserende læge foretage en psykometrisk test.

hej

ja jeg ved ikke som studerende skal du nok betale selv, desværre burde ikke være sådan da du jo faktisk har været i en krise!? Måske andre ved hvor du skal henvende dig?

Jeg kan sagtens forstå du har anerkendt at nu har du en stomi, og ja man tænker jo på hvad andre synes om en og sammenligner sig med andre. Måske du ville have godt af at komme til arrengementer med andre med stomi?
Hvor bor du henne af? Har du en kæreste nu? Min kæreste skulle også acceptere min stomi og det tog da lidt tid, og for mig tog det længere tid at acceptere at have et forhold når jeg havde stomi. Det virkede mere logisk at være alene. Mange tanker.
Jeg synes heller ikke der var så meget hjælp i starten, sygeplejskerne ville selv styre det med stomien, selvom der jo lå et stomiamb. for enden af gangen fandt jeg ud af, hvilket jeg godt kunne have brugt eller at der var kommet nogen ud med stomi som vidste hvad det var. De mente godt de kunne give mig den undervisning jeg skulle have, men måske fik de ikke helt det psykiske med.
Jeg synes helt klart du skal ringe og få en rådgiver, jeg har ikke selv gjort det , men måske de har nogen som står i netop din situation eller har været der og ved hvordan du kommer videre...

Karina

Kan på alle måder sætte mig ind i dine tanker, er der selv, fik stomi for lidt over en måned siden.
Du kan få en henvisning af din læge enten til psykolog(skal selv betale noget) eller til psykiatisk hosp. (gratis) eller du kan selv henvende dig på psykiatisk skadestue, hvis du har det virkeligt slemt og feks. får selvmordstanker. Du har taget det første skrit og du skal nok komme ud på den anden side, selvom det er svært at se lige nu.
Jeg nåede bunden den 26.5 en dato jeg har nedskrevet, for når man når bunden er der kun en vej og det er op!

Hej Henrik..
Du har fået svar på dine spørgsmål fra de andre brugere herinde. jeg ville bare sige at hvis du har brug for at snakke med en, der selv har stomi, er du mere end velkommen til at skrive til mig.. Jeg er en pige på 22 år, og har haft stomi i snart 6 år... og nej.. jeg har ikke accepteret min endnu...

Ville bare sige at du er mere end velkommen til og skrive til mig...

venlig hilsen Kimmie

Peter:
Okay, mange tusind tak for hjælpen. Det lyder ikke dårligt.

Karina:
Jeg sammenligner mig nemlig med andre, og når altid frem til noget dårligere ..
Jeg har indtil for kort tid siden haft en kæreste som har være super forstående og bedre til at acceptere stomien end jeg selv har. Men vi gik fra hinanden bla. fordi jeg har så svært ved at acceptere mig selv med stomi, og det påvirkede min selvtillid rigtig meget som i sidste ende gjorde min kæreste rigtig ulykkelig.

Rikke:
Jeg har ikke gået med selvmordstanker. Lidt for kært har jeg dog alligevel livet
Men jeg har det svært med at komme ud af det her mørke hul som stomien og mit dårlige selvværd har trukket mig ned i .. Jeg håber at en psykiater ville kunne give mig de nødvændige værktøjer eller kunne tale mig på rette spor, og på en måde, hjælpe mig med min selvtillid.

Kimmie:
Hvor bor du henne af'? .. Som sagt, jeg har tidligere snakket med andre der har haft stomi, men som var afklaret med det. Hvor jeg ikke følte at jeg fik noget ud af det. De var kommet over den "jeg har lyst til at gemme mig i et hul fordi jeg føler mig værdiløs"-følelse ... Så jeg vil ikke takke nej allerede nu.

- Henrik

Jeg bor ved København... Jeg ved præcis hvad du mener.. Da jeg fik min til og starte med, fik jeg også kun dem at snakke med, der allerede havde accepteret deres stomi.. Det er "irriterende" for de er meget længere i forløbet/livet end man selv er.. ikke fordi jeg siger vi to skal trække hinanden ned, eller noget.. Men det sidste du har brug for pt. er en der ikke kan sætte sig i dit sted, og som bare svarer at du ikke har noget at være flov over, og at du nok skal acceptere den en dag....! Er din stomi permanent??

Kære henrik.

Som alle andre unge, vil jeg også sige at jeg forstår dig udemærket godt. Det er sgu træls at have stomi og det giver nogle problemmer i hverdagen. Jeg har kort fortalt haft mb chron siden 2005 og har været meget syg af det og en stomi var min sidste udvej for at få et nogen lunde " normalt" liv. Jeg har efterfølgende fået blodprop, stadig mange smerter og tilbage vende sygdom i stomi´en.
Men jeg har kun haft min stomi i 6 mdr og jeg vil ærligt sige at jeg har vennet mig til den, jeg skal ikke leve med den... Den SKAL leve med mig.
Du er meget velkommen til at ringe til mig, du kan bare skrive en privat besked til mig, så vil jeg med glæde give dig mit nummer.
Få dagen inden min opration fik jeg kontakt med en rigtig sød pige( tak Jeannie) som selv havde stomi, hun fortalte mig det hele og jeg fik hendes nummer, hun har hjulpet mig igennem meget, og jeg synes personligt at det er rart at snakke med andre unge som også har stomi.
Jeg har gjort det at jeg har overskredet nogle af mine personlige grænser, som f.eks gå i offentligt baderum hvor alle og jeg mener alle står og glor på ens stomi.
Som andre også skriver her inde, så er det selvfølgelig en god ide at få noget prof hjælp, det skal du have igennem din egen læge.
Jeg har i den forbindelse fået kontakt til en psykiater, som jeg går til en gang i mellem når jeg synes livet er lidt for trist, og det betaler jeg skam ikke noget for.
Men det bedste er at snakke med nogen som ved hvad det vil sige at have stomi.
Håber dette har hjulpet dig en lille smugle.

P.S Husk du er aldrig alene

Kimmie:
Ja, min stomi er permanent. Hvilket også er frustrerende, hvis jeg kunne se en ende på det her sorte hul jeg befinder mig i, tror jeg godt jeg kunne holde hovedet højt, men da det ser ud som "at jeg ikke slipper" så bliver jeg så ked af det, og i takt med at min kæreste og mig er gået fra hinanden, så bliver jeg mere og mere bange for at jeg skal være alene resten af mit liv .. Og den tanke skræmmer mig fra vid og sans.

Secher:
Jeg er bare ikke nået til det stadie endnu hvor jeg kan "vise" min stomi.
Jeg er kun lige (et par måneder siden) begyndt at have relativt nemt ved at snakke om og fortælle om min stomi. Den påvirker mig, mit humør og min selvtillid i så høj grad, at jeg frygter at det far (eller har fået) skadelige effekter på "min person", hvilket er med til at jeg også vil søge hjælp nu.
Du siger at du har forbindelse til en psykiater, ringede du til din egen læge der? Og hvad sagde du? For jeg snakkede med min egen læge i går og fortalte at jeg havde det svært med min stomi og at jeg muligvis have brug for noget psykologhjælp (vil da foretrække psykiater da de er gratis og kan udskrive evt. medicin - vidste jeg jo bare ikk' der :S), hvortil han svarede at det kunne han ikke hjælpe mig med? ..

Mange tak for alle jeres indlæg, det betyder meget
- Henrik

Det er jeg ked af at høre.. Min egen er selv permanent.. Og jeg ville gøre ALT i denne verden for at komme af med den... Men som sagt er du velkommen til at skrive til mig, hvis du vil vide mere... Mht kærester, har jeg altid gjort det sådan at inden jeg er begyndt og få for mange følelser for fyren, så har jeg fortalt dem jeg har stomi.. det er sindssyg svært at tage sig sammen til at sige det.. men hvis de ikke vil ha dig, fordi du har stomi, så har de ikke fortjent dig..

Hej igen...

Jeg fik bare en god snak med min læge også henviste han mig, andet var det ikke i det. Men husk læger er ikke ens...
Hvad ang din stomi, hvis du ikke er åben og ærlig omkring det, så kommer du aldrig til at acceptere den og husk nu på at der var jo en grund til du fik den... Stomi eller muligvis død??? hvad vælger man så, ja jeg var ikke i tvivl.
Jeg er ikke ude på at skabe ballade her inde, vi er alle forskellige og har delte meninger.
Og jeg tror ikke du skal i medicinsk behandling fordi du er nede (tro mig det ønsker du heller ikke, har prøvet) men igen det er vigtigt at du tør stå ved du har stomi og ikke gemme dig, for det får du det bestemt ikke bedre af.
Men det gælder nu alle ting i livet.
Livet er som et stejl og højt bjerg, men udsigten er vidunderlig.
MVH Line

Kimmie:
Nu siger du at hvis fyrene (i mit tilfælde pigerne) ikke kan acceptere dig (eller mig) med stomi, så fortjener du dig (mig) ikke. Mit problem ligger jo, at JEG mener at JEG ikke har fortjent dem .. Jeg ser det som en straf, for DEM .. Og det bryder jeg mig ikke om, hvilket gør mig "mentalt meget lille" ..

Secher:
Okay, jamen så vil jeg prøve at kontakte min læge en gang til.
Jeg er ikke bare nede, jeg er LANGT nede, jeg har så svært ved at se mig gøre gavn for ngoet som helst menneske ... Det er virkelig virkelig hårdt ..Og nogle gange bliver jeg i tvivl om, om det er stomien eller ej ...

På den måde.... Hmm. Jamen jeg kan ikke rigtig give gode råd til hvordan din selvtillid bliver bedre, og at du lærer at det ikke er nogen straf for dem at være sammen med dig... Selvfølgelig er det ikke det.. Du er garanteret en smadder sød fyr, der bare er meget usikker, hvilket er forståeligt, når stomien stadig er "ny" for dig, og du ikke har accepteret den... Jeg tror det ville være godt for at at få noget hjælp som du selv siger.. Men jeg tror det bedste der ville kunne ske for dig, når du er der hvor du er, er hvis du fandt en rigtig sød pige, der ville acceptere dig for den du er (Jeg har tit tænkt at nogengange ville det måske være nemmest at finde en kæreste der selv havde stomi, de kan om nogen anden sætte sig ind i, hvordan det er.)

Ja mit indlæg var jo nok ikke til frygtelig meget hjælp desværre..